Overlæge, dr.med. Egill Rostrup fra enhed for funktionel billeddiagnostik, klinisk neurofysiologisk afdeling, har modtaget en forskningsbevilling fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom på i alt 1.082.550 kr. Bevillingen er givet til et projekt om bestemmelse af hjernens blodforsyning med såkaldt spect- og mr-scanning. Selv i hvile lægger hjernen beslag på op til 20 pct. af det samlede energiforbrug. Når hjernen skal bearbejde information, stiger dens blodgennemstrømning yderligere og øger ’brændstofforsyningen’ af ilt og sukker til hjernecellerne. Projektet går ud på...