Bronkiektasier er en kronisk tilstand, som ofte giver patienten lange perioder med vedvarende hoste og mange tilbagevendende lungebetændelser. Men til trods for, at tilstanden rammer en stor andel af KOL-patienterne, og også patienter med andre kroniske sygdomme, er det en stærkt underdiagnosticeret sygdom, som kan have store negative konsekvenser for patienternes livskvalitet, og gøre en del af patienterne permanent svækkede. Det fortæller læge Charlotte Vestergaard, lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, som på Nordisk Lungekongres (NLC) i Helsinki har præsenteret resultaterne af en undersøgelse af symptomvariationer ved bronkiektasier.

»Bronkiektasier er meget underdiagnosticeret, hvilket især skyldes, at op mod hver tredje ikke har symptomer. Samtidig er der store symptomvariationer, som kan sløre billedet. En del hoster i længere perioder, men kan også have længere perioder uden hoste. En del har slim i primært de nedre luftveje, som de har svært ved at komme af med, og en lille gruppe hoster i perioder blod op,« siger Charlotte Vestergaard, der beskriver bronkiektasier som én af de hyppigst forekommende lungesygdomme.

»Op mod 40 pct. af alle KOL-patienter har denne tilstand, som også er udbredt blandt patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, og blandt patienter med reumatologiske sygdomme. Men i den videnskabelige litteratur svinger prævalenstallene med mere end en faktor 10, fra 53 til 566 tilfælde per 100.000 indbyggere, og 566 er formodentlig også lavt sat,« siger Charlotte Vestergaard.

Svækkede patienter

Bronkiektasi er en tilstand med abnorm udvidelse af luftvejene, og skyldes oftest neutrofil inflammation. Ifølge Charlotte Vestergaard findes et stigende antal patienter med bronkiektasier ved hjælp af CT-scanninger, men mange henvises ikke til udredning.

»Bronkiektasier er ikke i fokus, hverken blandt andre lægelige faggrupper på hospitalerne eller i almen praksis. Hvis vi får patienterne diagnosticeret, kan vi hjælpe dem med at få mobiliseret sekret og forsøge at forebygge lungebetændelser. Det er desværre en tilstand, som kan kobles til tilbagevendende lungebetændelser, der for hver gang kan blive sværere at komme ud af. For nogle kan det tage op til tre måneder at komme sig over en lungebetændelse. De risikerer at være permanent svækkede og med stadig ringere lungefunktion. Gentagne antibiotikabehandlinger øger også risikoen for, at de udvikler resistens,« siger Charlotte Vestergaard.

Ud over risikoen for mistet lungefunktion efter gentagne lungebetændelser, er der ifølge Charlotte Vestergaard relativt begrænset viden om langtidskonsekvenserne af bronkiektasier.

»På samme måde som der fortsat er usikkerhed om de tilgrundliggende årsager til bronkiektasier, mangler vi også fortsat forskning i, hvordan tilstanden udvikler sig over tid,« siger Charlotte Vestergaard.