EHA er skudt i gang, og det vælter allerede nu ud med nyheder fra kongressen. Vi har plukket en håndfuld interessante studier ud og kondenseret, hvad de egentlig drejer sig om.

Det første studie på blokken stammer fra Italien og viser, at det i dag går rigtig godt for patienter med akut promyelocytisk leukæmi.

Akut promyelocytisk leukæmi blev engang betragtet som en af de mest dødelige former for akut myeloid leukæmi, men der har sidenhen været store forbedringer i udfaldet for patienter, hvor især behandling med ATRA-ATO (all-trans retinoic acid (ATRA) og arsenik trioxid (ATO)) har været en gamechanger.

I studiet fra Italien trak forskerne data fra HARMONY-registeret med 1.868 patienter med akut promyelocytisk leukæmi fra seks forskellige lande. 

Patienterne havde fået stillet en diagnose med akut promyelocytisk leukæmi i perioden fra 2007 til 2020 og var behandlet med enten ATRA-ATO eller ATRA-idarubicin. 937 patienter levede op til studiekravene og blev inkluderet i den endelige analyse.

Resultatet af analysen viser, at den ti-årige overlevelse for patienter med akut promyelocytisk leukæmi er hele 92 pct. ved behandling med ATRA-ATO sammenlignet med 75 pct. ved behandling med ATRA-idarubicin. 

Resultatet stod fast på tværs af forskellige risikogrupper, men der var en klar tendens til bedre overlevelse hos patienter under 50 år. Andelen af dødsfald inden for 30 dage af diagnose var ens ved de to behandlinger.

Ifølge forskerne bag studiet bekræfter resultaterne en signifikant overlevelsesfordel ved behandling med ATRA-ATO til patienter med akut promyelocytisk leukæmi, uafhængigt af deres risikoprofil.

Venetoclax viser fortsat overbevisende resultater

Som det har været på tidligere års EHA-kongresser, er der også i år nyt fra AbbVie og venetoclax. Det kommer i form af data efter lang tids opfølgning ved behandling af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) med kombinationen af venetoclax plus obinutuzumab. 

Data er fra det såkaldte CLL14-studie. Derudover har forskere også fremlagt data fra det såkaldte MURANO-studie, hvori patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridig CLL er blevet behandlet med en kombination af venetoclax og rituximab.

I det igangværende CLL14-studie blev 432 tidligere ubehandlede patienter med CLL randomiseret til behandling med venetoclax plus obinutuzumab eller klorambucil plus obinutuzumab.

Resultatet af studiet viser, at behandling med kombinationen af venetoclax plus obinutuzumab indtil videre har ledt til en median progressionsfri overlevelse på 76,2 måneder mod 36,4 måneder ved behandling med klorambucil plus obinutuzumab. 

Den forventede progressionsfrie overlevelse efter 6 år var 53,1 pct. ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab mod 21,7 pct. ved behandling med klorambucil plus obinutuzumab.

»Disse resultater viser, at patienter kan forvente lang tid med sygdomskontrol fem år efter behandlingsstop. Disse resultater bekræfter behandlingsfordelen ved venetoclax plus obinutuzumab til tidligere ubehandlede patienter med CLL og komorbiditeter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Othman Al-Sawaf fra Universitetshospitalet i Køln, i en pressemeddelelse fra AbbVie.

Minimal restsygdom hænger sammen overlevelse

I præsentationen af MURANO-studiet kunne forskere vise, at patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridig CLL med fordel kan behandles med venetoclax plus rituximab i to år. 389 patienter med CLL blev i studiet randomiseret til behandling med venetoclax plus rituximab eller bendamustine plus rituximab.

Resultatet af studiet viser en progressionsfri overlevelse ved behandling med venetoclax plus rituximab på 54,7 måneder mod 17,0 måneder ved behandling med bendamustine plus rituximab efter mediant 7 års opfølgning.

Den 7-årige overlevelse ved behandling med venetoclax plus rituximab var på 69,6 pct. mod 51 pct. ved behandling med bendamustine-baserede behandlinger.

Endelig ledte behandlingen med venetoclax plus rituximab til minimal restsygdom hos 70,3 pct. af patienterne efter de 2 års behandling, og de patienter opnåede bedre progressionsfri overlevelse og overlevelse sammenlignet med de patienter, der ikke opnåede minimal restsygdom efter endt behandling.

»Vi er glade for at se, at minimal restsygdom er associeret med forlænget progressionsfri overlevelse og overlevelse hos patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridig CLL efter syv år. Disse fund understøtter overordnet behandling med venetoclax plus rituximab til denne patientgruppe,« fortæller en anden af forskerne bag studiet, professor John Seymour, der leder Integrated Hematology Department ved Royal Melbourne Hospital, Australien, i en pressemeddelelse fra AbbVie.

Potentiel kur mod beta-thalassæmi

Det sidste studie, som vi har valgt at fremhæve her på førstedagen af vores dækning af EHA 2023, handler om en potentiel kur til patienter med transfusionsafhængig beta-thalassæmi. 

I CLIMB THAL-111-studiet har forskere undersøgt potentialet i exagamlogene autotemcel, der er en CRISPR-Cas9-baseret genterapi, som reaktiverer syntesen af føtalt hæmoglobin ved at være målrettet BCL11A-genet i autologe CD34+ hæmatopoietiske stamceller.

Data på 27 personer behandlet med exagamlogene autotemcel er med i studiet. Heraf bibeholdt 88,9 pct. gennemsnitlige niveauer af hæmoglobin på over 9 gram/dl uden transfusionsbehov i mere end 12 måneder.

De patienter, som blev transfusionsuafhængige, forblev transfusionsfrie i 12,1 til 40,7 måneder. Hæmoglobinniveauerne og BCL11A i CD34+-cellerne i knoglemarven forblev stabile over tid.

I studiet opnåede forsøgsdeltagerne også forbedret livskvalitet.

Ifølge forskerne bag studiet understreger resultaterne potentialet i exagamlogene autotemcel som en kur, der kun skal gives til patienter med transfusionsafhængig beta-thalassæmi én gang for at forbedre deres hæmoglobinniveauer, gøre dem transfusionsuafhængige og forbedre deres livskvalitet.