Vores budskab er, at hvis man som praktiserende læge har en patient med monocytose, skal man ikke tænke hæmatologisk sygdom som det første

Mathilde Egelund Christensen, læge og ph.d.-studerende, Rigshospitalet

Langsomt udviklende leukæmiformer kan være karakteriseret ved høje niveauer af monocytter i blodet (monocytose), men leukæmierne er sjældent årsagen, når patienter i almen praksis har monocytose.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

Studiet peger på, at selvom retningslinjerne for forhøjede niveauer af monocytter dikterer en henvisning til en hæmatolog, er henvisningen ikke altid relevant.

»Vores budskab er, at hvis man som praktiserende læge har en patient med monocytose, skal man ikke tænke hæmatologisk sygdom som det første. Man skal først overveje, om det kan være noget andet, og hvis der ikke kan findes en anden årsag til fortsat forhøjede niveauer af monocytter, skal man henvise til en hæmatolog,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Mathilde Egelund Christensen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

Høje monocyttal kan være tegn på blodkræft

I studiet har Mathilde Egelund Christensen med kollegaen professor Christen L. Andersen gennemgået The Copenhagen Primary Care Laboratory Database, som indeholder differentialtællinger fra 663.184 individuelle danskere.

I analysen af blodprøvesvarene kunne forskerne identificere de personer, som præsenterede med forhøjede niveauer af monocytter i blodet.

Efterfølgende kunne de via Landspatientregisteret finde ud af, hvem der inden for tre år af blodprøvesvaret fik stillet en diagnose med en malign hæmatologisk sygdom.

Data dækker perioden fra 2000 til 2016, og forskerne har kigget på tilfælde, hvor personer havde monocytniveauer på mellem 0,8 mia. og én mia. celler pr. liter og over én mia. celler pr. liter.

Retningslinjerne foreskriver henvisning ved vedvarende høje niveauer af monocytter på over én mia. celler pr. liter over tre mdr.

Forskerne har justeret deres data for blandt andet alder, køn, socioøkonomi, komorbiditeter og niveauerne af C-reaktivt protein.

Monocytose skyldes sjældent blodkræft

Resultatet af undersøgelsen viser, at 4,6 pct. af undersøgelsesgruppen havde monocytose i nogen grad med niveauer af monocytter på over 0,8 mia. celler pr. liter.

Samtidig kunne forskerne se, at personer med monocyttal på over én mia. celler pr. liter havde seks gange højere risiko for udvikling af en hæmatologisk kræftsygdom af enhver art.

For nogle af leukæmierne var risikoen 100 gange forhøjet.

Samtidig viser resultatet dog også, at blot tre pct. af personer med forhøjede monocyttal senere fik stillet en diagnose med en hæmatologisk kræftsygdom.

Hvis en patient præsenterer med monocytose ude i praksis, vil det langt hyppigst skyldes en anden årsag en kræft. Det kan være hjerte-karsygdom, infektioner og alt muligt andet

Mathilde Egelund Christensen, læge og ph.d.-studerende, Rigshospitalet

»Det er interessant, fordi det betyder, at hvis en patient præsenterer med monocytose ude i praksis, vil det langt hyppigst skyldes en anden årsag en kræft. Det kan være hjerte-karsygdom, infektioner og alt muligt andet,« siger Mathilde Egelund Christensen.

Tænk ikke blodkræft som det første

Mathilde Egelund Christensen mener, at hendes resultater peger på, at der skal mere opmærksomhed på, at monocytose kan skyldes andet end en hæmatologisk kræftsygdom, hvilket læger skal være opmærksomme på, inden de henviser deres patienter til en hæmatolog.

Først hvis lægen ikke kan pege på andre mulige forklaringer på de forhøjede niveauer af monocytter, bør lægen lave henvisningen.

»Det bliver først relevant med en henvisning, hvis det efter andre overvejelser og eventuelt relevante undersøgelser stadig er uforklarligt, og hvis det står på i mere end tre mdr. Der skal man begynde at tænke hæmatologisk sygdom,« sig Mathilde Egelund Christensen.