Efter fire år på posten fratræder Malene Møller Nielsen sin stilling som direktør i Behandlingsrådet. Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn. Årsagen til fratrædelsen er, at Behandlingsrådet sammen med RKKP, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, fra årsskiftet overgår til at være Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. »Jeg er stolt af det, vi er blevet til, jeg er stolt af mine medarbejdere, og jeg er stolt af den forskel, Behandlingsrådet nåede at gøre for sundhedsvæsenet. Derfor har det heller ikke været en nem beslutning.«...