Mellem én og tre pct. af tilfælde af akut leukæmi falder under kategorien mixed fænotype akut leukæmi (MPAL), hvor leukæmien hverken er en akut lymfatisk leukæmi (ALL) eller en akut myeloid leukæmi (AML), men en blanding af ALL og AML.

Da så få personer rammes af denne form for akut leukæmi, ved læger meget lidt om, hvordan man bedst behandler patienterne.

Nu viser et dansk studie, at en tilgang, hvor man laver en hybridbehandling mellem behandlingen til patienter med ALL og AML, måske er den rette til patienter med MPAL.

Historisk har de i hvert fald haft mest gavn af denne form for behandling.

»Problemet er, at vi ikke har en evidensbaseret behandling til MPAL-patienter, og vi derfor prøver os frem ud fra tidligere erfaringer. Med dette studie ville vi identificere, hvad der har virket bedst, når læger har behandlet patienter med MPAL,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Lisa-Maj Christensen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Aalborg Universitetshospital.

Lisa-Maj Christensen har netop præsenteret sine resultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), der forløber i disse dage.

MPAL er en heterogen sygdom

I studiet ønskede Lisa-Maj Christensen med sine kollegaer at identificere, hvordan det historisk er gået for patienter med MPAL.

Tidligere studier har indikeret, at denne gruppe patienter har en ringere prognose end patienter med enten ALL eller AML.

Problemet kan skyldes, at MPAL er en heterogen sygdom med karakteristika fra både ALL og AML.

»Tidligere studier kunne tyde på, at ALL-behandling er bedst til denne gruppe patienter, og at voksne patienter også har gavn af stamcelletransplantation. Men når vi møder patienterne og opstarter dem i intensiv kemoterapi, sker det på baggrund af sparsom evidens. Da sygdommen er så sjælden, som den er, er det også svært at indsamle patienter nok til prospektive behandlingsstudier,« forklarer Lisa-Maj Christensen.

Hybridbehandling er bedst

De data, som Lisa-Maj Christensen har fremlagt på EHA, viser, hvordan det er gået for 47 danske intensivt behandlede patienter med MPAL.

Vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvordan denne patientgruppe bedst behandles. Her præsenterer vi dog nogle foreløbige indikationer, som vi håber at kunne få bekræftet i en større undersøgelse

Lisa-Maj Christensen, ph.d.-studerende, Afdeling for Blodsygdomme ved Aalborg Universitetshospital

Forskerne identificerede patienter fra hele Danmark og karakteriserede dem ud fra oplysninger i deres sygejournaler.

Patienterne fik stillet diagnosen inden for de seneste 20 år.

Ud af de 47 patienter, der fik intensiv behandling, blev 26 behandlet med en ALL-behandling, mens 13 fik en AML-behandling. Otte blev behandlet med en hybridbehandling.

Forskerne undersøgte behandlingsresponset hos den enkelte patient, og den undersøgelse pegede på, at hybridbehandlingen faktisk er bedst.

I hvert fald ledte hybridbehandling til en komplet respons hos 87,5 pct. af patienterne. De tilsvarende tal ved ALL- og AML-behandling var hhv. 73,1 pct. og 46,1 pct.

Derudover fandt forskerne ingen forskel i overlevelsen hos patienter behandlet med intensiv kemoterapi efterfulgt af stamcelleterapi og patienter behandlet med intensiv kemoterapi alene.

Ifølge Lisa-Maj Christensen er data nogle af de mest omfattende på denne patientgruppe til dato og kan som sådan bidrage til behandlingsbeslutninger i klinikken.

»Vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvordan denne patientgruppe bedst behandles. Her præsenterer vi dog nogle foreløbige indikationer, som vi håber at kunne få bekræftet i en større undersøgelse. Det vil bringe os et skridt nærmere en bedre forståelse af sygdommen og af, hvordan vi bedst hjælper patienterne,« siger Lisa-Maj Christensen.