»Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på hen.« Sådan lyder et gammelt kinesisk ordsprog. Det er en påmindelse om, at hvis ikke vi vælger anderledes eller tænker i andre baner, så ender vi der, hvor vi er på vej hen.
Vi poster masser af penge i sundhedsvæsenet, men vi står alligevel med store udfordringer; mangel på kvalificeret arbejdskraft og stressede og udbrændte medarbejdere, som flygter fra det sundhedsvæsen, de så gerne vil gøre en forskel i. De mange penge har åbenbart ikke gjort den ønskede forskel – hverken for patienterne eller for medarbejderne.
Det kan være svært, når vi som professionelle ikke kan ‘fikse’ og gøre noget ved en patients sygdom.
Der er derfor behov for et paradigmeskifte for at nå det mål, som regeringen har sat om, at vi skal have ‘Verdens bedste sundhedsvæsen’. Det kræver mod at vælge en ny retning med løsninger, som virker på både mennesker og samfundsøkonomien. For at nå det mål, kræver det nye ledelsesformer, nye tankegange og nye samarbejdsformer, som understøtter sundhedsmedarbejderne i deres arbejde og samtidig sikrer et arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser. Vores bud på en sund og mere bæredygtig retning er øget opmærksomhed på træning i compassion.
Neurale netværk
Compassion er at være åben over for sin egen og andres smerte og lidelse og at have et ønske om at lindre. Det betyder, at vi som mennesker møder hinanden med forståelse, åbenhed, tålmodighed og venlighed, og et dybfølt ønske om at hjælpe – uden selv at ‘gå ned på det’.
Neuropsykologiske undersøgelser viser, at det at vise empati og medfølelse overfor patienter og alle andre er associeret med aktivering af bestemte neurale netværk i hjernen. Når sundhedsmedarbejdere oplever høj grad af lidelse hos patienter og pårørende og samtidig har stor pligtfølelse til konstant at yde deres bedste, er der risiko for, at de presser sig selv ud over egne grænser. Det øger risikoen for, at de bliver overvældet af empatien og påvirkes, og det skaber risiko for at blive syg af det, at blive empati-udtrættet. Det giver en følelse af utilstrækkelighed og dermed en risiko for at brænde ud og blive syg.
Hjernen har stor kapacitet til at tilpasse sig. Ved at træne compassion aktiveres andre specifikke neurale netværk, der så at sige ‘vokser’, og det er andre områder, end dem der har med empati at gøre. Ved at have en praksis med compassion øges vores mentale resiliens og modstandskraft. Det er forebyggelse og behandling af ‘empati-udtrættet’. Vi får større forståelse for egne tanker, følelser og adfærd, og det gør os i stand til at indgå i mere balancerede og bæredygtige relationer til andre mennesker.
Langtidsholdbar vej
Der findes dokumentation for, hvad compassion har af positiv betydning både for de behandlingsmæssige resultater, for patienters håb og prognose, for trivsel blandt de professionelle og ikke mindst for økonomien. Det er ikke dyrere.
Som fagprofessionel skal vi have modet til at hjælpe med det, patientens situation kalder på
Compassion gør en forskel ikke bare nu og her – men også på sigt og er win-win. Det er essensen i bogen ‘Compassionomics’ der er skrevet af to amerikanske læger. Undertitlen er ‘the revolutionary scientific evidence that caring makes a difference’. I bogen er der eksempler på, at compassion med venlighed og omsorg ikke er svage og bløde hensigter, men tværtimod er kvalifikationer, der gør en målbar forskel.
En af bogens vigtigste pointer er, at vi med compassion finder en langtidsholdbar vej mod et bedre sundhedsvæsen. Det vil være et sundhedsvæsen, hvor vi alle er bevidste om og træner, hvordan vi omgås og behandler hinanden bedst muligt. Også os selv! Og hvor vi kan rumme at være i det, der er vanskeligt.
Medfølelsens pris
Præsters evne til at være i det svære sammen med patienterne er en del af deres arbejde. Det har vi meget stor respekt for. Vi ved fra kolleger, at det kan være svært, når vi som professionelle ikke kan ‘fikse’ og gøre noget ved en patients sygdom.
I stedet for at være i det svære sammen med patienten, kan læger blive ramt af en faglig magtesløshed, som er svær at håndtere, og vi bliver ofte ved med at afsøge behandlingsmuligheder. Denne problematik genkender vi.
Som fagprofessionel skal vi have modet til at hjælpe med det, patientens situation kalder på og ikke lade os lede af det, der måtte lindre vores egen afmagt, påvirket af patientens afmagt. Sundhedsprofessionelle, der udelukkende har deres opmærksomhed vendt mod, hvad de kan gøre for andre, er i risiko for at tilsidesætte sig selv. Og de risikerer ifølge den norske psykolog Per Isdal at komme til at betale ‘medfølelsens pris’, som er at blive præget, ændret og i værste fald syg af arbejdet. Den pris er alt for høj – både for den enkelte og for sundhedsvæsenet.
Danmarks første compassion-sygehus
Trivselsundersøgelser blandt praktiserende læger har vist, at næsten halvdelen var moderat til alvorligt udbrændte og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har flere gange vist, at læger er den gruppe, der er mest påvirket af arbejdsrelateret stress og er den erhvervsgruppe, der har den højeste selvmordsrate. Også sygeplejersker oplever et presset arbejdsmiljø og dårlig trivsel. Mange har forladt faget, og det er svært at rekruttere nye.
Det fordrer nye løsninger som i højere grad prioriterer og værdsætter de sundhedsprofessionelle, så de er i stand til at udføre deres arbejde til gavn for patienter og de pårørende. Hvorfor gør vi ikke bare noget, når vi jo kender problemet og løsningen? Gid, det var så let!
Der mangler meget mere compassion i vores sundhedsvæsen, og der mangler flere ledere, der tør gå forrest og vise fremtidens arbejdskultur
For at ændre retning og skabe et sundhedsvæsen, som bygger på compassion, kræver det – udover politisk opbakning – modige og kvalificerede ledere. Fremtidens ledere skal have viden og træning i ledelse med compassion. Det handler om at have sin egen og medarbejdernes trivsel på sinde og skabe de rammer, der understøtter den altafgørende tillid og psykologiske tryghed i organisationen.
Nogle er godt i gang. Esbjerg Sygehus har besluttet sig for at blive Danmarks første compassion-sygehus, og på Børne-og Ungehospice Strandbakkehuset er der gennemført et to-årigt projekt i 2023 med fokus på omsorg i balance og compassinated leadership. Sidstnævnte projekt viser, at træning med compassion gør en positiv forskel for medarbejderne i deres møde, nærvær og kommunikation med de alvorligt syge børn og deres familier.
Medarbejderne giver udtryk for, at de er blevet mere nærværende, bedre til at være med det, der er, være med lidelsen, være med dem selv uden at forsøge på at ændre det, som ikke kan ændres. Det giver også familierne ro og styrke til også at være der.
Uddannelsesinstitutionerne har en vigtig rolle
Vi ved, at en praksis med både mindfulness og compassion øger arbejdsglæden, de positive tanker og følelser hos sundhedsprofessionelle. Det skal vi have bredt ud, og her har uddannelsesinstitutionerne en vigtig rolle. De studerende skal være godt forberedte og rustede til det job, de har valgt og brænder for. Undersøgelser har vist, at en del får begyndende tegn på dårlig trivsel ret hurtigt efter at være blevet færdiguddannede. Der er behov for initiativer, der letter eller modvirker ’praksis-chokket’.
Det kan mindske frafaldet for studerende og nyuddannede, hvis man sætter ind med compassiontræning eller udbyggede mentor/tutor ordninger, der giver tryghed. I forbindelse med ny studieordning for de medicinstuderende i Odense, tilbydes bl.a. compassiontræning i Esbjerg. En første evaluering har været overordentlig positiv og der gives udtryk for et ønske om at de ‘særlige Esbjerg-elementer’ bliver en del af alle danske lægeuddannelser. Fra sommeren 2024 er compassion et fag på lægeuddannelsen i Aalborg, så det går den rigtige vej.
Der mangler meget mere compassion i vores sundhedsvæsen, og der mangler flere ledere, der tør gå forrest og vise fremtidens arbejdskultur. Risikoen ved fortsat ensidig opmærksomhed på drift og økonomisk effektivitet i sundhedssektoren er, at vi fortsat mister dedikerede sundhedsprofessionelle, fordi de vælger arbejdet fra eller ikke kan holde til det. Det går ud over patienternes behandling – og DET bliver dyrt.
Læs også: Esbjerg Sygehus vil være landets første compassionated sygehus
