Som varslet har regeringen fremsat et lovforslag om fastsættelse af et økonomiloft for almen praksis. Det sker i forlængelse af de kuldsejlede overenskomstforhandlinger mellem de praktiserende læger og regionerne, og formålet er at sikre et uændret økonomisk loft over almen praksis’ udgifter efter 1. september, når det nugældende loft udløber. I forbindelse med fremsættelsen fastslårfungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), at der alene er »tale om en forlængelse af økonomiprotokollatet i tidsmæssig henseende, hvorimod der ikke sker indholdsmæssige ændringer«, og at »forlængelsen af protokollatet ved lov...