Faste, en periode med frivillig afholdenhed fra mad og drikke, har været praktiseret i årtusinder af forskellige årsager, herunder religiøse, kulturelle og sundhedsmæssige.
Der er flere måder at faste på, en af dem er periodisk faste (på engelsk: intermittent fasting) som aktuelt er et populært fænomen. Her har man et spisevindue på cirka en tredjedel af dagen, hvor man kan indtage mad og drikke, mens man afholder sig fra det i den resterende tid.
Faste medfører bl.a. et metabolisk skift i kroppen, hvor man i stedet for at forbrænde glukose forbrænder fedt, og mekanismer aktiveres i kroppen for at cope med faste-situationen, herunder DNA-reparation, autofagi og antioxidativt forsvar. Disse faktorer anses i øvrigt også som grundlæggende faktorer i aldring og cancerudvikling.
Dyrestudier har vist en række sundhedsmæssige fordele ved faste, såsom vægttab, lavere blodtryk og puls, reduceret insulinresistens, og forbedret lipidprofil. Det er også blevet observeret, at faste kan mindske risikoen for visse sygdomme som stroke, Parkinsons, Alzheimers og cancer, samt at faste kan reducere inflammation og forlænge levetiden.
Det viser menneskestudier
Mens dyrestudier er lovende, er resultaterne fra menneskestudier mere sparsomme og begrænsede.
Dog viser flere studier, at faste muligvis kan 1. reducere risikoen for type 2-diabetes ved at øge insulinfølsomheden, 2. fremme vægttab, 3. reducere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, herunder blodtryk, totale kolesterolniveau, LDL og triglycerider, 4. reducere inflammation, hvilket spiller en rolle i en række sygdomme, 5. være effektiv til behandling af reumatologiske sygdomme og kroniske smertesyndromer, 6. skabe positive ændringer i tarmmikrobiomet og øge det totale antioxidant kapacitet.
Derudover indikerer et nyligt langtidsstudie fra 27. februar 2024, at faste muligvis kan sænke patienters biologiske alder sammenlignet med deres kronologiske alder. En patient, der havde fastet i 45 år, så sin biologiske alder reduceret med 5,9 år. Samme konklusion kom dokumentarprogrammet ‘Snyd din alder – yngre på 12 uger’ også frem til, hvor alle tre deltagere oplevede en formindskelse af deres biologiske alder.
En konservativ behandlingsform
Lægestuderende bliver allerede i starten af deres uddannelse instrueret i at undersøge for helbredsfaktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) under anamneseoptagelse.
Samtalen mellem lægen og patienten fokuserer ofte på at motivere patienterne til at forbedre disse faktorer. Dette kan inkludere opfordringer til at stoppe med at ryge, følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fysisk aktivitet, mindske alkoholforbruget og spise en sund og varieret kost. Formålet er at det kan forbedre helbredet og mindske risikoen for en række sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, diabetes og apopleksi.
Faste er ligesom helbredsfaktorerne en konservativ behandlingsform, der ikke kræver medicin eller operation. Det er let for patienterne selv at implementere, fordi det ikke kræver udstyr, medicin, kirurgi eller penge. For samfundets side betyder det også, at det ikke vil belaste samfundet økonomisk, og det kan samtidig potentielt føre til en sundere befolkning, hvilket vil frigive ressourcer i sundhedsvæsenet, reducere sygefraværet og føre til økonomiske besparelser for samfundet.
Selvom det måske er for tidligt at anbefale faste som en officiel behandlingsmetode, bør faste integreres mere i lægers rådgivning og anbefalinger til patienter. Det kan gøres på linje med andre ikke-medicinske og ikke-kirurgiske tiltag, som læger anvender i deres daglige arbejde for at forbedre patienters sundhed, da faste indtil videre tyder meget på, at det er en hensigtsmæssige måde at forbedre sundheden på, og det er både let for patienterne at gennemføre og kan være økonomisk fordelagtigt for både samfundet og patienten.
Dog er yderligere forskning og større menneskelige studier nødvendige for at etablere sikkerhed for forskellige patientpopulationer, og opnå større evidens for de forskellige fasteregimer.
Der er ingen tvivl om at faste har utallige fordele og helt evolutionært stemmer det overens med vores udvikling som homo sapiens. Genetisk set er vi bagud og udviklingen er ikke fulgt med verdenssamfundsudviklingen og overfloden af tilgængelige fødevarer. Der ses utallige eksempler herpå – fx indfødte indianere i Nordamerika som ved integration i det amerikanske samfund udviklede type-2 diabetes i massiv overhyppighed set i forhold emigererede amerikanere.
Faste “taler bedre” til vores genetiske setup og noget tyder på vores kroppe er bedst egnet til at spise begrænset og i begrænsede mængder. Dog underspiller forfatteren til debatindlægget udfordringerne ved at indføre faste-diæt som konservativt behandlingsmiddel på den generelle befolkning. Det er uendeligt lettere at gennemføre som uforpligtet medicinstuderende eller anden priviligeret ungt menneske. Implementeringsvanskelighederne ses allerede hos individer i børnefamilier, hvor tid og overskud er en mangelvare. Faste-diæt er et projekt tilsvarende rygestop. Det er meget svært at holde kadancen når tilværelsen kræver mere af dig – særligt når du ikke længere har tid til at dyrke dine fritidsinteresser, skal passe din karriere, osv. Det er en velkendt udfordring at rygere som ønsker rygestop, kan frafalde pga. manglende støtte og medinteresse af ægtefællen som hellere vil fortsætte med at ryge. Tilsvarende ses i klinisk praksis ofte udfordringer hos patienter som ønsker vægttab med manglende medinteresse hos ægtefællen (og øvrige familie).
Faste-diæt er et effektfuldt konservativt behandlingsmiddel til vægttab og vægtvedligehold til de rette patienter, men en meget vanskelig udfordring for de som ikke er begunstiget af støttende rammer hertil. Visse patientgrupper som fx yngre kvinder, særligt de sårbare og perfektionistiske kan en generaliseret anbefaling om faste være farlig, da det kan anspore til kalorietælling og indirekte fremprovokere spiseforstyrrelse.
Sammenligningen med rygning og faste er utilstrækkeligt og virker ulogisk, da der er et afhængighedsaspekt, man skal tage i betragtning ved rygning. Jeg er helt enig i, at implementering af faste kan være svært og udfordrende, især for personer med en travl hverdag (børn, karriere mv.). Når faste i indlægget betragtes som “let og nemt”, skyldes det inddragelse af det økonomiske aspekt, krav til udstyr og kontakten til sundhedsvæsenet, som er elimineret. Betyder det, at vejen til faste er som at gå ned ad trapper? Det er det nok ikke for de fleste. Det er stadig svært og hårdt, på lige fod med andre sunde tiltag. Har alle tid, overskud og lyst til at dyrke fysisk aktivitet? Vælger man at investere i en sund og varieret kost, eller ender det med det billigere, hurtigere og nemmere, men usunde alternativ, fastfood?
Ændringer i livet, især når de indebærer at bryde dårlige vaner eller etablere nye vaner, er altid udfordrende. Det gælder også for faste. Det kræver en vis selvindsigt og selvkontrol at modstå sulten. Støtte er uden tvivl vigtigt; er man alene om at flytte en sofa, er det svært, men er man to, kan man nemt flytte en sofa.
Din bekymring om, at faste kan inducere spiseforstyrrelser og være farligt for en stor patientgruppe som yngre kvinder, virker voldsom. Evolutionært set har vi ikke altid haft føde tilgængelig og har derfor ofte måttet faste, dette gælder også for yngre kvinder, hvilket vores art har overlevet på. Der er ingen tvivl om, at faste kan være mere effektfuldt og relevant for nogle patientgrupper end andre, og der er behov for mere forskning for at etablere sikkerhed for forskellige patientgrupper.
Men intet på nuværende tidspunkt tyder på, at en generaliseret anbefaling er uhensigtsmæssig
Du kan være lige så afhængig af fødevarer som af rygning. Belønningscenteret you know? 😉 Jeg mener ikke man kan kalde det at sammenligne pærer og bananer, da der er tale om 2 lige så potentielt skadelige afhængigheder – omend “overindtag” af fødevarer i let grad ikke går 1 til 1 med skadeeffekten af smårygning (< 10 cigaretter dagligt)
Jeg vil glæde mig til at opleve nuanceringens udtryk udfolde sig, når du som uddannet læge møder de "rigtige" patienter. Fra jeg startede som KBU og til i dag som speciallæge er der sket noget hos de unge. De er ikke lige så fornuftige og modstandsdygtige allesammen. Flere er overraskende suggistible og en instagrammentor med en fremragende og smittende holdning til "den rette figur" og "den rigtige metode" kan være aldeles ødelæggende for den enkelte unge. Vi har som forældre til vores børn mere vanskeligt ved at modne vores børn til en fornuftig tilgang til fx kost, diæt og motion, da der er mange inspirationer og influencere at spejle sig i på Instagram, TikTok, YouTube osv. Jeg er ihvertfald overrasket over mit møde med nogle unge kvinder, som meget længe har handlet efter anvisning fra SoMe og kommer til mig pga. abnormt vægttab, kvalme, hovedpine eller lignende.
Man er nødt til at have respekt for hvad en generelt anbefaling skal gøre og hvordan den skal give anslag. Vi er faktisk slet ikke uenige om metoden og dennes effektivitet. Men i den overordnede anbefaling, kan det ikke bare dække alle og særligt implementeringen skal være spot-on så vi ikke riskererer at drive en helt generation af unge kvinder ud i spiseforstyrrelser, i håbet om at gøre almen gavn. Jeg håber ser nuancen. Hvis der er noget jeg har lært efter medicinstudiet, så er det at patienterne sjældent passer i de kasser vi har lært om (diagnoser) og at behandling af patienter ofte ikke handler om diagnoser, men om at tilpasse, uddanne og få patienterne til at lære at begå sig mere bekymringsfrit i livet. Dét er svært til tider og det lærer du ikke på uni.