Gitte Hessner
»Det koster tid og ressourcer for alle parter, når vi ringer og forstyrrer lægen, der skal slette den gamle recept og godkende den nye, imens folk står og venter hos os,« siger Gitte Hessner, tilskudskonsulent i Danmarks Apotekerforening.

Apotekerforening: Lægers ordinationssystemer skal understøtte tilskud Læger glemmer ofte at tage stilling til klausuleret tilskud. Apotekerforening ønsker, at it-systemerne i almen praksis bliver bedre til at oplyse, om et lægemiddel har tilskud eller ej.

Når patienter skal have medicin med klausuleret tilskud, møder de ofte op på apoteket med en recept, hvor det ikke fremgår. Det skyldes, at it-systemerne i almen praksis ikke er gode nok til at sikre, at den praktiserende læge får taget stilling til tilskuddet hver gang, han eller hun udskriver en recept. Og det er besværligt for både patient, apoteker og læge, lyder det fra Danmarks Apotekerforening.

»Vi opdager det typisk, når egenbetalingen bliver meget høj, fordi der ikke er markeret for ’tilskud’,« siger Gitte Hessner, tilskudskonsulent i Danmarks Apotekerforening.

»Så hjælper apoteket kunden med, at vedkommende enten selv kan kontakte sin læge og spørge om en ny recept. Hvis folk ikke selv magter det, er apoteket også nogle gange behjælpelig med at ringe til lægen. Vores anke er, at vi bruger meget tid på at hjælpe folk med det her,« siger hun og vurderer, at det er en problematik man møder dagligt på apotekerne.

Stigende problem

Aktuelt skal mindst 250.000 ordinationer af astma- og KOL-medicin skal revurderes af en læge, hvis Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL gennemføres i sin nuværende form.

I takt med, at flere og flere lægemidler er gået fra generelt til klausuleret tilskud, altså et tilskud, der er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme eller persongrupperer, er behovet for teknisk støtte blevet mere påtrængende, lyder det fra Gitte Hessner.

»Så sent som i foråret var vi rundt i landet for at holde møder med vores medlemmer, hvor vi talte med dem, der arbejder på apotekerne – også dem bag skranken med direkte kontakt til borgerne. Vi bad dem nævne de største tidsrøvere i deres hverdag, og her var det stadig på en top fem over temaerne,« siger hun og fortsætter:

»Det koster tid og ressourcer for alle parter, når vi ringer og forstyrrer lægen, der skal slette den gamle recept og godkende den nye, imens folk står og venter hos os.«

Apotekerforeningen har tidligere både været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og systemleverandører på området for at få ændret i ordinationssystemerne, som bliver brugt i almen praksis, så man sikrer, at lægen markerer, om der er tilskud eller ej. Gitte Hessner understreger, at nogle lægesystemer har lavet en løsning, men at det er vigtigt at få alle med.

Ikke stort problem hos lægen

Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) oplever man ikke de mangelfulde recepter som et stort problem, lyder det fra Henrik Dibbern, formand for PLO’s IT- og Dataudvalg.

»Som læger oplever vi ikke så ofte problemet, for recepten fungerer jo stadigvæk og kan stadigvæk afsendes, så problemet kommer først op til overfladen, når folk står på apoteket,« siger han.

Han understreger dog, at PLO gerne går i dialog med apotekerne for at komme dem i møde og mindske ekstraarbejdet på apotekerne i forbindelse med de klausulerede tilskud.

»I forvejen tjekker vores systemer, om præparatet stadig findes, hvis jeg går ind og vil genudskrive en recept. Man må også kunne lave en teknisk facilitet, der går ind og tjekker om det tilskud, der står angivet på en recept, også passer til det reelle tilskud til medicinen,« siger han og understreger, at det vil kræve tid og ressourcer at sikre den funktionalitet.

»Men det er klart, at hvis det udgør en betydelig gene for patienterne og apotekerne, må vi jo have det på vores to do-liste,« siger han.

Kommentarer

  1. Jeg kan til gengæld ikke tælle på hænder og fødder de gange, hvor et apotek har sagt til patienten, at lægen har glemt at sætte kryds i tilskud, hvor patienten overhovedet ikke var berettiget. Så det ville da være godt, hvis apotekerne sætter sig ind i, hvad klausulen er.

  2. Langt de fleste tilfælde, hvor der skal markeres med et kryds for tilskud, er det en fuldkommen unødvendig maekering.
    Langt de fleste præparater ordineres kun, når der er brug for dem, og hvor patienten er berrettiget til at få tilskud, når krydset er sat. I praksis virker det som en chikane for at gøre det besværligt for de praktiserende læger, apoteker og patienter. Behovet ændre med jævne mellemrum, og retfærdigvis er vores systemer ikke gode nok til ar støtte os, men de fleste tilskuds krydser er helt unødvendige og opfattes som unødig besvær i det daglige arbejde.

Skriv kommentar