Overlæge Hans-Jørgen Malling, Allergiambulatoriet, Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, har fra det europæiske allergiselskab (European Academy of Allergy and Clinical Immunology) modtaget den prestigefuldte Daniel Bovet Award for improving treatment and prevention of allergic diseases for sit store og mangeårige internationale arbejde inden for området. Belønningen er opkaldt efter en schweizisk-italiensk forsker, der fik Nobelprisen bl. a. for sin opdagelse af antihistaminer.
