Lars Erik Bartels tiltræder rollen som cheflæge på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital fra 1. marts 2024.Foto: Aarhus Universitetshospital

AUH får ny cheflæge på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme Fra 1. Marts 2024 tiltræder ledende overlæge på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Lars Erik Bartels, stillingen som cheflæge i samme afdeling.

Ledende overlæge på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Lars Erik Bartels, bliver fra 1. marts 2024 cheflæge for selvsamme afdeling. Det skriver Aarhus Universitetshospital (AUH) på LinkedIn. 

Lars Erik Bartels er motiveret for at fortsætte i kendte rammer:

»I min hverdag på led- og bindevævssygdomme er jeg omgivet af de dygtigste kolleger, og i lederrollen motiveres jeg først og fremmest af at give dem de bedste vilkår og rammer for at præstere optimalt i hverdagen,« siger han og tilføjer:  

»Stillingen som cheflæge giver nye muligheder for, at mine klare visioner og holdninger til sundhedsvæsenets udvikling kan få liv. Jeg tiltrækkes især af transformationsdagsordenen, navnlig den der handler om at gentænke vores rutinekontakt til patienten via online-, robot- og på sigt AI-løsninger. Og så ser jeg frem til, at vi som afdeling i fællesskab kan være med til at positionere reumatologien, når AUH skal balancere rollen som højt specialiseret hospital.«

Susanne Lauth, Sygeplejefaglig direktør på AUH, er også begejstreret for ansættelsen af Lars Erik Bartels som cheflæge:

»Lars Erik har allerede vist, at han er en dygtig kliniker og erfaren forsker og har det seneste år i funktionen som ledende overlæge vist, at han har stor interesse for og talent for god ledelse. Lars Erik er en reflekterende og åben ung leder, som formår at kommunikere vision og retning på en måde, der gør, at både kolleger og interne og eksterne samarbejdspartnere føler sig involveret og respekteret,« siger Susanne Lauth og fortsætter:

Skriv kommentar