Lægemiddelindustriforeningen (Lif) havde ikke meget godt at sige om en ny, treårig forsøgsordning, der skal give regionerne og lægemiddelvirksomheder mulighed for at forhandle fortrolige rabatter på apotekermedicin, da brancheorganisationen i december 2024 skrev sit høringssvar til lovforslaget bag forsøgsordningen. 

Her var Lif særdeles skeptisk, ligesom man var afvisende over for, at virksomhederne kunne se en interesse i at være med i forsøgsordningen. 

»Desværre har vi ingen tro på, at lovforslaget, som det ser ud nu, vil kunne indfri de ambitioner. Vi tvivler stærkt på, at virksomhederne vil ansøge ordningen,« advarede koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen i den pressemeddelelse, der ledsagede høringssvaret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lif var især kritisk over for, at der i lovforslaget var et krav om, at de rabataftaler, som regionerne indgår med lægemiddelvirksomhederne på ny innovativ medicin, skulle medvirke til at nedbringe regionernes samlede udgifter til tilskudsmedicin. 

Lif så endvidere problemer i, at producenter af lægemidler, der indgår rabataftaler, også skulle kompensere regionerne for lægemidler solgt af parallelimportører.

Besparelser fjernet igen

Anderledes positive er Lif i dag. Det skyldes den revidering, som lovforslaget har været igennem. I ministeriet har man på afgørende punkter rettet lovforslaget til efter noget af den kritik, der kom frem i høringsrunden fra Lif og andre høringsparter. 

Det er jo afledte effekter eller besparelser, som er vigtige at have med i vurderingerne

Anders Thelborg, landechef, Bristol Myers Squibb Danmark

Væk er blandt andet kravet om, at rabataftalerne altid skal føre til besparelser på regionernes samlede tilskudsudgifter. Så nu ser Lif gode muligheder for, at forsøgsordningen, der skal træde i kraft 1. juli i år, kan få luft under vingerne. 

»For de nye lægemidler, der måtte vi ligesom andre høringsparter konstatere, at det er meget, meget sjældent, at du får ny innovation, der er bedre end det, man hidtil har haft, og at det så samtidig starter ud med, helt snævert, at være billigere. Det, vi pegede på, var, at sundhedsvæsenet bør se bredere på det, og måske endda den offentlige sektor som sådan bør se bredere på det. Og det er så en ting, som i det nye lovforslag ikke er mejslet i sten, men er blevet rundere i formuleringen omkring økonomien. Og det er et godt sted at starte den diskussion, « siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.

Fortrolige rabatter

Lovforslaget, der blev fremlagt i Folketinget i starten af februar, giver regionernes lægemiddelindkøber, Amgros, mulighed for at forhandle fortrolige prisrabatter på lægemidler, som bliver solgt på apoteket, præcis på samme måde som Amgros i mange år har forhandlet fortrolige priser på sygehusmedicin. 

Formålet med forsøgsordningen er, at udvalgte behandlinger kan rykkes væk fra sygehusene og ud til de privatpraktiserende speciallæger, således at flere kroniske patienter kan komme hurtigere i effektiv behandling. 

Initiativet til forsøgsordningen kom fra regionerne, som de seneste år med bekymring har oplevet eksploderende udgifter på tilskudsmedicin – stærkt affødt af store udgifter til Ozempic. Ordningen er desuden et forsøg på at give regionerne mere styring over udgifterne til den medicin, der bliver udleveret på apotekerne.

Besparelseskrav fra regionerne

Efter ønske fra Danske Regioner blev det i økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og regionerne om forsøgsordningen præciseret, at det var en forudsætning, at rabataftalerne ville føre til lavere samlede regionale udgifter til tilskudsmedicin.

Denne besparelses-forudsætning gennemsyrede også det første lovudkast, som blev sendt i høring i november. På det tidspunkt var målet med forsøgsordningen ifølge lovforslaget, ‘at nedbringe regionernes udgifter til tilskudsmedicin’, ligesom det blev vurderet, at forsøgsordningen ville medføre økonomiske besparelser for regionerne.

Amgros havde i det første lovudkast en bunden opgave. Amgros kunne således kun indgå en rabataftale med en lægemiddelvirksomhed, hvis rabataftalen ville bidrage til at nedbringe regionernes samlede udgifter til tilskudsmedicin.

Lovudkastet gav også mulighed for, at lægemidler, som i dag kun bliver brugt på sygehusene, kunne lægges ud til privatpraktiserende speciallæger, men kun hvis der kunne forhandles en rabataftale hjem, som kunne være med til at nedbringe regionernes samlede tilskudsudgifter.

Et andet vigtigt formål med forsøgsordningen er at samle erfaringer med henblik på at vurdere, om ordningen skal videreføres efter den tre-årige forsøgsperiode. 

Også i denne proces var det oprindelige lovforslag centreret om konsekvenserne for regionernes tilskudsudgifter. Lovforslaget præciserede, at man blot ville vurdere forsøgsordningens effekt på regionernes tilskudsudgifter, ligesom det alene var Finansministeriet og Danske Regioner, der skulle opsamle erfaringer.

Bred modstand mod sparekrav

I høringsrunden af lovforslaget var der massiv kritik af sparekravet til regionernes samlede tilskudsudgifter. 

For os har det hele tiden været vigtigt, at det med forsøgsordningen rent faktisk blev muligt at tage nogle af de her nye, dyre lægemidler i brug

Johanne Kure, chefkonsulent, Danske Patienter

Kritikken blev fremført at lægemiddelvirksomhederne ALK-Abelló og Bristol Myers Squibb, brancheorganisationerne Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Danske Patienter. 

Hos Bristol Myers Squibb Danmark var man blandt andet bekymret for, at sparekravet til regionernes tilskudsudgifter ville hæmme udbredelsen af nye innovative lægemidler i primærsektoren, forklarer landechef Anders Thelborg.

»Lovforslagets krav om, at udgifterne til tilskudsmedicin ikke måtte stige, ville efter vores mening de facto diskvalificere nye medicinprodukter fra forsøgsordningen, uagtet at sådanne produkter ville skabe mere værdi. Og det mente vi, fuldstændig på linje med Lif, ville bremse innovationen,« siger Anders Thelborg, der i slutningen af marts blev valgt til posten som forperson for Lif.

Husk de afledte effekter

Som illustration nævner Anders Thelborg et tænkt eksempel, hvor behandling for psoriasis bliver flyttet fra sygehuse til specialpraksis, efter at der er forhandlet fortrolige rabatter på apotekermedicinen til behandlingen. 

I det oprindelige lovforslag ville de afledte besparelser på sygehusene – f.eks. udgifter til hospitalsmedicin og personale – ikke blive taget med i vurderingen af rabataftalens effekt, fordi der udelukkende var fokus på, hvordan en rabataftale påvirkede de regionale udgifter til tilskudsmedicinen.

»I eksemplet ville de fortrolige rabatter i primærsektoren på psoriasisområdet jo begrænse behovet for henvisninger til hospitalet og dermed skabe besparelser. Det er jo afledte effekter eller besparelser, som er vigtige at have med i vurderingerne. Og derfor er vi også glade for, at sparekravet til regionernes tilskudsudgifter er nedtonet i det reviderede lovforslag«, påpeger Anders Thelborg.

I sit høringssvar anførte Bristol Myers Squibb netop, at hvis lægemidler, der tidligere kun var brugt på sygehusene, bliver lagt ud til behandling i praksissektoren, vil patienter i praksissektoren få tilbudt lægemidler, som ikke tidligere har været tilgængelige, og at det alt andet lige vil give merudgifter på tilskudsmedicin, men også at de vil blive opvejet af besparelser på hospitalsmedicin.

Også kritik fra patienterne

Danske Patienter kritiserede i sit høringssvar, at lægemidlernes behandlingsmæssige værdi ikke blev taget med i vurderingen af en rabataftale, fordi man kun fokuserede på tilskudsudgifterne. 

Danske Patienter opfordrede derfor til, at regionerne i deres overvejelser om en rabataftale med en virksomhed også kunne inddrage afledte effekter på patienternes helbred, livskvalitet, mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, fald i antallet af kontakter til sygehus- eller praksissektor og mindre plejebehov.

»For os har det hele tiden været vigtigt, at det med forsøgsordningen rent faktisk blev muligt at tage nogle af de her nye, dyre lægemidler i brug. At der ikke lå en forudsætning om, at regionerne skal spare penge samlet set, men at de godt kan bruge nogle flere penge på et præparat, og at man også kan kigge på de samlede udgifter i et større samfundsmæssigt perspektiv,« siger Johanne Kure, chefkonsulent i Danske Patienter.

I sit høringssvar gentog Danske Regioner sit krav fra økonomiaftalen og fastslog, ‘at det er afgørende, at ordningen medfører lavere udgifter til tilskudsmedicin for regionerne, og at der i evalueringen af forsøgsordningen lægges vægt på dette’.

Ministeriet lyttede til bekymringerne

Efter høringsprocessen har man i Indenrigs- og Sundhedsministeriet været meget lydhør over for store dele af kritikken. 

Det var tydeligt, at alle parter var interesserede i at få en forsøgsordning, der fungerede, og at det var et godt grundlag for at få skabt en dialog

Henrik Vestergaard, vicedirektør, Lif

Særligt omkring det snævre sparekrav til regionernes tilskudsudgifter har man rettet de nye lovforslag til i sådan en grad, at det ikke længere indeholder et krav om lavere samlede regionale udgifter til tilskudsmedicin.

Hvor det første lovudkast havde en indbygget garanti for, at rabataftaler altid ville føre til besparelser på regionernes samlede udgifter til tilskudsmedicin, så er det reviderede lovforslag mere løst formuleret.

Det meget konkret formulerede formål med ordningen i det første lovudkast – at nedbringe regionernes udgifter til tilskudsmedicin – er nu blødt op til ‘at (ordningen skal, red.) bidrage til at sikre en bedre styring og et mere rationelt medicinforbrug’.

Inddrage andre effekter

Udover at Amgros dermed ikke længere er bundet op på entydige besparelser, er der heller ikke længere et krav om besparelser på tilskudsudgifterne, hvis man vælger at flytte behandling fra sygehusene ud til praksissektoren.

Hvor man i det første lovudkast vurderede, at forsøgsordningen ville føre til besparelser på tilskudsudgifter, hedder det nu, at forsøgsordningen vurderes ‘at være økonomisk fordelagtig for regionerne, idet det er regionerne, der vurderer, om der skal indgås en aftale mellem Amgros I/S og virksomheden om en fortrolig pris’.

Ændringerne har også betydning for den erfaringsopsamling, der skal ske i slutningen af forsøgsperioden. Her skal man nu heller ikke kun se på ordningen med økonomiske briller, men også inddrage patientrettede konsekvenser. 

Og hvor der tidligere kun var lagt op til, at det kun var Finansministeriet og Danske Regioner, der skulle inddrages i evalueringen, er det nu udvidet til, at andre relevante aktører også vil blive inddraget i processen. 

Regionerne lever med nye formuleringer

Selvom det nye lovforslag altså bryder med regionernes oprindelige ønske om, så lever Danske Regioner fint med det reviderede lovforslag. 

»Regionerne får med forsøgsordningen en mulighed for at indgå aftaler, der sikrer rabat, og der er omvendt ikke nogen forpligtelse til at indgå aftaler, som er ufordelagtige for regionerne,« lyder det i et skriftligt svar fra Danske Regioner.

Det afgørende for Danske Regioner er nu, at man med ordningen får opfyldt et ønske om at få mere kontrol med tilskudsmedicin-udgifterne. Hvis en rabataftale bidrager til et fald i udgifterne på andre områder end tilskudsmedicin, så er Danske Regioner nu åbne for, at det også kan indgå i vurderingen af rabataftalen. 

»Med lovændringen åbnes der op for, at regionerne fremover kan være med til at styre udgifterne til medicin. Det bliver samtidigt muligt for eksempel at indgå en prisaftale med rabat på et lægemiddel, hvor man kan reducere antallet af sygehuskontakter og hermed spare de hertil forbundne udgifter,« skriver Danske Regioner og fortsætter: 

 »Det kan samlet set i nogle tilfælde være økonomisk fordelagtigt for regionerne, selv om man eventuelt opnår øgede tilskudsudgifter.«

Ros til høringsprocessen

I Lægemiddelindustriforeningen er man som nævnt lettet over, at kravene om at spare på tilskudsudgifterne er blevet blødt op. Vicedirektør Henrik Vestergaard har stor ros til høringsprocessen, som han oplevede som meget konstruktiv.

»Det var tydeligt, at alle parter var interesserede i at få en forsøgsordning, der fungerede, og at det var et godt grundlag for at få skabt en dialog. Vi indsendte et langt høringssvar, og vi oplevede, at man var oprigtigt interesseret i en dialog, og derfor bliver det også lidt specielt, at vi nu er ude og rose processen,« siger han.

Hvor ønskerne fra Danske Regioner dominerede i det første lovudkast, mener Henrik Vestergaard, at lovforslaget nu er mere balanceret og også giver plads til den anden part i de kommende rabatforhandlinger, lægemiddelindustrien.

»Jeg tror, at det er lykkedes at ramme lovforslaget ind sådan, at to ellers modsatrettede aktører kan se, at nu bliver der skabt et forhandlingsrum,« siger Henrik Vestergaard.

Lif har stadig kritikpunkter til forsøgsordningen, men hvor man tidligere forventede en meget begrænset tilslutning fra virksomhedernes side, er vicedirektøren nu mere positiv stemt.

»Man har faktisk lyttet til de forskellige parter, der har indsendt høringssvar, og nu må vi bare sige, at vi faktisk tror, at det her vil kunne op at flyve,« siger Henrik Vestergaard.

God og åben proces

Hos Danske Patienter er der også ros til høringsprocessen fra chefkonsulent Johanne Kure.

»Jeg oplever, at ministeriet har haft en ret god og åben proces i det her lovforslag. Hvor de både har inviteret til dialog op til fremsættelsen af lovforslaget og jo også har taget en del af de kommentarer fra høringen til efterretning i det lovforslag, som nu bliver fremsat,« siger Johanne Kure.

Ligesom  Lif har Danske Patienter fortsat kritikpunkter til forsøgsordningen, men især det forhold, at der er blevet blødt op på det oprindelige sparekrav, glæder man sig over.

»Det er jo selvfølgelig positivt. Det var lidt kontraintuitivt, at et af formålene (i det første lovforslag, red.) var at give adgang til ny innovativ medicin, som jo typisk er dyr medicin, men at regionerne samtidig ikke måtte have øgede udgifter samlet set i tilskudssystemet. Så at man har blødt op på det, og at det ikke længere ligger som en præmis for de her rabatforhandlinger, det tænker jeg kommer til at få ret stor betydning for, om ordningen får gavn og bliver noget værd,« siger Johanne Kure.

Lovforslaget bag forsøgsordningen mangler fortsat at blive anden- og tredjebehandlet i Folketinget.