Gennem mange år i sygehusvæsenet har jeg oplevet mange facetter af ytringsfrihed. Hvordan den eksempelvis blev trådt under fode af middelmådige overlæger og ignorante hospitalsledelser. Men ytringsfriheden kan opdeles i tre kategorier: Interkollegial ytringsfrihed, ytringsfrihed over for hospitalsledelsen og offentlig ytringsfrihed. Interkollegial ytringsfrihed Da jeg var ung reservelæge var man underkastet overlægen som kongen i et uoplyst enevælde. Man turde ikke ytre sig om forhold på afdelingen, selvom man påpegede åbenbare uhensigtsmæssige forhold. Man henvendte sig yderst ugerne til chefen....
