Et forsigtigt estimat er, at 25.000 – 30.000 operationer er aflyst på grund af corona-krisen. At udjævne den pukkel bliver en enorm udfordring for sundhedsvæsenet og for det personale, som de seneste uger i forvejen har lagt en ekstraordinær indsats i at sikre sundhedsvæsenets omstilling til håndteringen af en potentielt alvorlig epidemi. Selvom man skal vare sig for alt for skråsikre prognoser, så ser epidemien i skrivende stund ikke ud til at ramme Danmark helt så hårdt som frygtet –...
