Atopisk eksem rammer hvert femte barn og hver tyvende voksne i Danmark. For de fleste er det en relativ mild sygdom. Men for nogle er det en livslang pestilens, hvis sygdommen ikke behandles. 

Man kan godt behandle atopisk eksem til et niveau, hvor patienterne kan leve ugeneret af sygdommen. Men vi har som samfund valgt at gøre vejen til de effektive behandlinger meget lang og besværlig. 

Jeg bruger bevidst ordet ’valgt’, fordi man sagtens kan vælge at gøre noget ved den lange vej fra diagnose til effektiv behandling.

Den meget lange patientrejse

Rejsen begynder hos den praktiserende læge, der kun kan behandle med cremer. Disse virker for mange, men ikke for patienter med moderat til svær eksem. Alligevel skal de ofte igennem en række behandlingsmuligheder, før de kommer videre i systemet. Når praktiserende læger henviser videre, skal patienterne være meget tålmodige. De skal nemlig i gennemsnit vente i 22 uger eller 154 dage på at komme til en praktiserende hudlæge.

Det er meget lang tid at vente, når man har et eksemudbrud med kløe og smerter i huden, der holder dig vågen om natten. Og hvor du vågner op i sengetøj med blod på. 

Hos den praktiserende hudlæge kan man få nogle mere effektive behandlinger, men ikke de nyeste og mest effektive. Der skal man igennem endnu et nåleøje for at komme ind på en dermatologisk afdeling på et hospital. Også her er der i øvrigt ventetid. Til gengæld kan man på hospitalet få behandlinger, der effektivt kan gøre noget ved sygdommen, også for de hårdest ramte

Atopisk eksem er en livslang lidelse, så hvorfor skal der indføres et helt unødvendigt bureaukratisk element med et overflødigt besøg hos egen læge?

Anne Skov Vastrup, forperson, Eksemforeningen

Det behøver ikke at være sådan. Vi kan reducere ventetiderne til de praktiserende hudlæger. Og vi kan flytte en række af de nye, effektive behandlinger fra hospitalerne og ud til de praktiserende hudlæger. Det kræver ikke mange penge, men lidt politisk handling. 

I Eksemforeningen har vi lavet et udkast til en eksemhandlingsplan med en lang række konkrete forslag til, hvordan man gør vejen kortere og livet markant bedre for de mange patienter. Nogle forslag koster lidt, andre giver besparelser. 

Lavthængende frugter

Den nemmeste løsning er, hvis de alment praktiserende læger bliver bedre til at henvise de rigtige patienter og til gengæld beholder dem, de selv bør kunne behandle. Alt for mange patienter henvises med ‘skin tags’ og hudtumorer, selvom det er udfordringer, som bør håndteres i almen praksis. Kunne vi komme det til livs, vil vi kunne gøre betydeligt indhug i ventetiden til en praktiserende hudlæge. 

En anden håndsrækning til patienterne, der kan spare sundhedsvæsenet ressourcer, er at tillade, at give de kroniske eksempatienter en åben henvisning til hudlæge uden udløb. Som det er i dag, afsluttes en eksempatient relativt hurtigt efter få konsultationer hos den praktiserende hudlæge. Opstår der så behov for en ny konsultation, skal patienten tilbage til sin alment praktiserende læge for at få en henvisning igen. 

Atopisk eksem er en livslang lidelse, så hvorfor skal der indføres et helt unødvendigt bureaukratisk element med et overflødigt besøg hos egen læge? Fjern det, gør livet nemmere for patienterne og spar offentlige udgifter.

Overflødige kontroller

De praktiserende hudlæger gennemfører også alt for mange unødvendige kontroller. Det gælder eksempelvis opfølgning på nogle kræftbehandlinger, hvor dermatologerne er enige om, at der er for mange kontrolbesøg. 

Derfor er der brug for en opdatering af guidelines på området, så overflødige kontroller afvikles, og der i stedet indføres behovsstyrede kontroller. Så bliver der frigivet tid til de patienter, der virkelig har brug for hjælp. 

Hvis vi gennemfører alle tre forslag, er der ikke brug for flere praktiserende hudlæger. Men rent faktisk kunne regionerne godt oprette flere klinikker med praktiserende hudlæger, for der er nemlig ikke mangel på hudlæger i Danmark. Og når man opretter en klinik (i praksis ved tildeling af såkaldt ydernummer), så er der fint med ansøgninger. Også i Vestjylland. 

De fleste kan regne ud, at et fald i konsultationer blandt patienter med kontrolleret eksem alt andet lige også vil frigive plads til nye patienter

Anne Skov Vastrup, forperson, Eksemforeningen

Den eneste udfordring er, at denne løsning rent faktisk koster penge. Og måske var det smartere at mindske behovet for hudlæger ved at sørge for, at de kun tager sig af relevante og nødvendige opgaver.

Man kunne i øvrigt også lave en landsdækkende akut, online hotline, hvor hudlæger kunne bijobbe ved at sidde klar til videokonsultationer. Meget vil kunne klares på denne måde, og det vil til en relativ billig penge tage presset af lægerne. Og dermed ventelisterne.

Flere behandlingsmuligheder

Rejsen for patienterne kunne også gøres nemmere, hvis man giver de praktiserende hudlæger flere behandlingsmuligheder. I dag må praktiserende hudlæger godt give de såkaldte systemiske behandlinger. Det er skrappe stoffer, som eksempatienterne får i lave doser, men som kan betragtes som kemoterapi, når det anvendes i høje doser. Men de må ikke ordinere de nyere og mere målrettede behandlinger, selvom de for nogle patienter kan have stor effekt, uden at risikoen for bivirkninger er større. Det betyder, at deres værktøjskasse ikke er stor nok.

Årsagen til, at det forholder sig sådan, er primært hensynet til økonomi, idet nyere behandlinger er dyrere end gamle. Og selvfølgelig er der en tendens til, at patienterne på de dermatologiske afdelinger er hårdere ramt. Men mange patienter hos de praktiserende hudlæger er lige så hårdt ramt. Og mange andre ville have stor gavn af også at kunne få de nyere behandlinger. 

Samtidig kunne en udbredelse af flere behandlinger fra hospitaler til praktiserende hudlæger betyde, at færre patienter behøver behandling på hospitalet, men kunne nøjes med at besøge sin lokale hudlæge og dermed spare transporttid.

Økonomi spiller naturligvis en stor rolle i forbindelse med godkendelse og udbredelse af nye behandlingsformer. Men omkostningerne til medicinsk behandling er ikke den eneste faktor, der har indflydelse på omkostningerne ved sygdommen. Antallet af lægebesøg og hospitalsbesøg spiller i høj grad også ind. 

Et hollandsk studie viser, at sundhedsudgifterne til en patient med ukontrolleret atopisk eksem er godt 19.000 kr. dyrere end udgifterne til en patient med kontrolleret eksem, hvilket primært skyldes færre konsultationer hos lægerne. 

De fleste kan regne ud, at et fald i konsultationer blandt patienter med kontrolleret eksem alt andet lige også vil frigive plads til nye patienter. Og så er der også besparelser ved, at velbehandlede eksempatienter har mindre sygefravær, højere livskvalitet og bedre mental sundhed, men disse indtægter tæller ikke med i sundhedsvæsenets økonomi – desværre.

Tid til handling

Lige om lidt skal Folketingets sundhedsordførere forhandle en ny sundhedsreform. Et væsentligt fokus er at flytte behandlinger ud af sygehusene for at sikre, at vi også i fremtiden har råd til at behandle de mange nye patienter, der kommer på grund af befolkningsudviklingen med flere ældre og mere syge patienter. 

Der kommer også flere multisyge, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det også betyde flere eksempatienter med følgesygdomme. Det kan vi undgå ved at behandle i tide. Vi ved nemlig, at der er øget risiko for forværring af sygdommen samt udvikling af følgesygdomme, jo længere tid patienten venter på behandling.

Vores forslag, der kan læses i vores eksemhandlingsplan, er billige og relativt nemme at gennemføre. og de vil gøre en kæmpe forskel for en masse patienter med atopisk eksem. Det gælder ikke mindst børnefamilierne, hvor et barn med svær atopisk eksem i meget høj grad påvirker livskvaliteten hos hele familien – helt unødvendigt, fordi der ER behandling at få – vi skal bare have mulighed for at komme derhen.