De 125 millioner kroner, som de praktiserende læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ikke kunne blive enige om, skulle være gået til blandt andet komplekse sygebesøg og udflytning af diabetes- og KOL-patienter fra sygehusene. Sådan lyder det fra formanden for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag, efter det fredag står klart, at en forholdsmæssig lille uenighed om 125 millioner har resulteret i, at overenskomstforhandlingerne mellem PLO og regionerne er brudt sammen. Ifølge formanden skulle den pulje af penge...
