Skidegodt, Christian!

Skidegodt, Christian! Det er NU, at alle magthavere i og omkring sundhedssektoren skal bakke op om Christian Freitag.

Sundhedssektorens ansatte kommer aldrig til at gå og kede sig.

Der er altid nogen, som har en plan for dem, og netop nu overskylles sektoren af en mindre tsunami af planer. Planer for den ældre medicinske patient, planer mod overbelægning, planer for de demente, planer for hurtig udredning og behandling, planer for sammenhængende patientforløb, og senest fjerde udgave af alle planers moder, Kræftplanen.

Alle har jo efterhånden forstået, at man ikke kommer nogen vegne uden en plan. En plan sikrer opmærksomhed, albuerum og måske ressourcer.

Men hvem skaber mon sammenhæng i alle planerne?

Ja, det gør måske de praktiserende læger, som også har barslet med en plan. Og hvilken plan!

I et comeback af historiske dimensioner melder PLO sig på banen med et utroligt konstruktivt oplæg, som ikke har karakter af en stor og forkromet plan for hverken primærsektoren eller hele sundhedsvæsenet, men mere en smørrebrødsseddel med både højtbelagte og mere skrabede stykker. Og enkelte i øvrigt nok så fatale mangler.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Det er NU, at alle magthavere i og omkring sundhedssektoren skal bakke op om Christian Freitag.

PLO-formanden har de ringeste vilkår for at bøje arm med alle jer andre professionelle — han er fritidsformand og nok så gæv og kvik, men dog en amatørpolitiker på deltid — og med et beskedent sekretariat bag sig.

Bag sig har han også et skrøbeligt mandat efter en ubehagelig krig i egne rækker, og foran venter en overenskomstforhandling, som SKAL ende godt, hvis ikke Christian Freitag skal være formanden, der lukker og slukker i PLO.

Tænk, om det endnu en gang ender med et lovindgreb.

Derfor, sæt plaster på alle sårene fra den traurigste af alle perioder i PLO’s historie, se stort på alle fornærmelserne og usikkerheden ved at handle med de praktiserende læger. Og husk på jeres egne andele i ulyksalighederne.

Mener I det virkelig, når I på konference efter konference og i snart sagt enhver plan siger, at Danmark ikke kan undvære almen praksis?

Hvis I virkelig mener det, så er det nu, at I skal inkludere PLO-formanden.

PLO’s udspil brillerer ved at være uhyre konkret. Både når det gælder strukturer, personale og egen indsats.

Først og fremmest åbner PLO for klinikkonstruktioner og -samarbejder af enhver slags, også den slags (min fortolkning), som har fået på puklen i bl.a. Nordjylland for at ansætte læger.

Nye konstruktioner skal tiltrække nye læger og flytte opgaver over til støttepersonale, så lægerne får bedre tid til patienterne.

Det er en befriende demontering af glansbilledet af sololægen, som har hængt i alt for mange år på PLO’s hoveddør.

Udspillet er fuldt af forslag om bedre epikriser, fælles journaler for diagnoser og gravide og forenkling af medicinnavne.

Om nemmere telefonisk adgang til lægerne for både patienter og kommunernes folk og om forenklinger af enhver slags.

Om overdragelseskonsultationer, når patienten skal hjem fra sygehuset. Og så videre.

Og så glimrer udspillet ved ikke at nævne ordet, som har plaget de praktiserende lægers omdømme ved at indgå i alle sætninger, som er kommet ud af munden på alle tidligere PLO-formænd, nemlig ‘honorar’.

Et enkelt sted i bunden af en spalte i det 14 sider lange oplæg står ‘incitament’, men mere bliver det heldigvis ikke til. Det er velgørende.

Knap så velgørende er det, at udspillet ikke så meget som nævner en ny vej til at bruge data fra almen praksis til forskning.

Det er på tide, at denne stinker af en konflikt bliver begravet, for dels har forskningen brug for disse data, dels har almen praksis brug for at blive forsket i. Det er den sikre vej ikke bare til at blive klogere og gavne alle danskerne, men også til at cementere almen praksis som et ligeværdigt klinisk område.

Det er de meget dygtige til inde på hospitalerne — og hvem er det, der er vokset mest i de seneste tiår?

Godt brølt, PLO.

Dette udspil lyser — forhåbentlig ikke som glødepæren, lige før den går ud — og det er bare om at gå i gang med alt det, som kan realiseres.

Skriv kommentar