I indlægget ‘Styrelsen for Patientsikkerhed har igen forfejlet sin mission’ retter Per Boye Hansen en kritik af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med Sundhedsplatformen som følge af en række medicineringsfejl på Sjællands Universitetshospital Roskilde. Desværre er indlægget baseret på en række misforståelser. Man kan af Per Boye Hansens indlæg få indtryk af, at der er tale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed har indledt en individbaseret tilsynssag mod læger og sygeplejersker på grund af problemer med Sundhedsplatformen på Sjællands Universitetshospital Roskilde –...