AMSTERDAM (Dagens Medicin) – Kræftformer som er forbundet med alkohol og overvægt forekommer hyppigere blandt patienter med urinsyregigt, end det gør i den øvrige befolkning. Derimod er den overordnede forekomst af kræft blandt patienter med urinsyregigt kun marginalt højere. Det viser resultatet af en stor dansk kohorteundersøgelse, som læge, ph.d.-studerende Kristian Zobbe, Gentofte Hospital og Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, har præsenteret på EULAR. Undersøgelsen er baseret på data fra 70.591 urinsyregigtpatienter, der blev diagnosticeret i perioden 1978-2015. »Overordnet set...