Pengene skal bruges til at undersøge, hvilken rolle ændringer i cellernes DNA skelet, de såkaldte histoner, har for udviklingen af diabetes. 31-årige Lars Groth Grunnet arbejder som postdoc i professor, dr. med. Thomas Mandrup-Poulsens forskningsgruppe på Center for Medicinsk Forskningsmetodologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum Instituttet i København. Histoner er de proteiner som afstiver cellernes arvemateriale. Nyere forskning har afsløret, at ændringer af histonernes kemi spiller en stor rolle for hvilke arveanlæg cellerne oversætter til proteiner. De enzymer som regulerer histonkemien...
