MR til diagnostik af prostatacancer presser sygehusenes kapacitet – og åbner op for private aktører Konsekvensen af et fagligt ønske om mere præcis diagnostik af prostatakræft og om at reducere overdiagnosticering af mindre betydningsfulde tumorer betyder, at diagnostikken af prostatakræft i disse år gennemgår en stor omlægning. Men scannings- og uddannelseskapaciteten i det offentlige sygehusvæsen har svært ved at følge med udviklingen.
Kvalitetsdatabaser skal løse basale problemer, før hospitaler kan sammenlignes Problemer med relevante beskrivelser af patientpopulationerne i de nationale kliniske databaser gør det vanskeligt – og til tider meningsløst – at sammenligne kvaliteten på forskellige hospitaler inden for flere standarder.
Immunterapi øger risikoen for hjerteproblemer Immuncheckpointhæmmere øger risikoen for betændelse i hjertet, hjerteinsufficiens, hjerterytmeforstyrrelser og blodpropper hos patienter med lungekræft og modermærkekræft. Resultatet er dog ikke overraskende, siger professor og læge.
Dansk forskning i verdensklasse Tænk, hvis man kunne gøre det samme for forståelsen af Alzheimer eller skizofreni, som dansk hovedpineforskning har gjort for migræne.
Livet er fuld af risici men … ... at tro, at den enkelte dansker kan forstå en risiko på 1:40.000 for VITT, er helt urimeligt. Det må overlades til myndighederne.
PRO-data har mange ansigter – måske skal vi til at se på dem hver for sig Danmark har de senere år forfulgt en strategi for implementering af PRO, der bedst kan betegnes som ‘mål én gang – anvend til alle områder’. Det har vist sig at være en hæmsko for integration af PRO i de kliniske kvalitetsdatabaser.
Grænseløst hykleri, når Philip Morris viser bekymring for ‘de stakkels rygere’ Tobaksindustrien er ikke, og vil aldrig være, løsningen på tobaksepidemien – den er selve problemet, skriver Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, i et svar til Philip Morris.
Giv fageksperterne nøglen til indflydelse på Christiansborg Hvorfor finder universiteter, arbejdspladser og fagorganisationer det irrelevant for læger at kunne videreformidle deres viden i politiske og administrative fora og derigennem påvirke beslutningsprocesser?