Det rumsterer blandt læger og forskere i Rusland.

Efter at Rusland for en uge siden invaderede Ukraine, står russiske sundhedsprofessionelle og forskere sammen om at modsætte sig en krig, de på ingen måde kan stå inde for. Derfor melder de nu klart ud: Vi fordømmer invasionen af Ukraine.

Budskabet fremgår af åbne breve delt på russiske hjemmesider.

For mig er det vigtigste formål med dette brev forsøget på at stoppe krigen og al det blod, død og ødelæggelse, som den bringer

Igor Abrikosov, russisk forsker, Linköpings Universitet

Senest, i søndags, bragte det russiske sundhedsfaglige medie madmed.media et brev underskrevet af russiske læger, sygeplejersker og paramedicinere med krav om, at præsident Vladimir Putin omgående stopper invasionen af Ukraine.

»Vi, de russiske læger, sygeplejersker og paramedicinere, fordømmer på det kraftigste den militærinvasion udført af de russiske styrker på Ukraines territorium. Vi leder ikke efter de skyldige og dømmer ingen. Vores mission er at redde menneskeliv. Det er svært at forestille sig en profession, der er mere human end lægernes. Og nu i denne svære tid for begge lande råber vi op for øjeblikkelig indstilling af fjendtligheder og at alle politiske problemer udelukkende løses på fredelige vis,« skriver de i brevet.

Brevet, der kan læses på engelsk her, er i skrivende stund underskrevet af mere end 15.000 personer.

Utænkeligt uden tillid og samarbejde

Allerede torsdag i sidste uge delte det russiske videnskabsmedie trv.science.ru et tilsvarende brev, hvor i alt 6.900 videnskabsjournalister og forskere, heriblandt mange medicinere, også fordømmer krigen. Samtidig understreger de krigens konsekvenser for det internationale forskningssamarbejde på tværs af landegrænser:

»Ved at udløse denne krig har Rusland dømt sig til international isolation. Det (Rusland, red.) har udviklet til en pariastat. Det betyder, at vi, russiske forskere og journalister, ikke længere vil være i stand til at udføre vores arbejde på normal vis, fordi forskning er utænkeligt uden tillid og samarbejde med udenlandske kolleger,« skriver de.

Dagens Medicin har talt med den russiske forsker Igor Abrikosov, der har underskrevet det åbne brev bragt på videnskabsmediet trv.science.ru. Han fortæller, at han på intet tidspunkt var i tvivl om, hvorvidt han skulle skrive under.

»Krigen i Ukraine er en tragedie. Mine tanker går til de mennesker, hvis liv er i fare. Jeg fordømmer krigen på det stærkeste, så da jeg læste om det åbne brev, vidste jeg, at jeg som forsker måtte støtte det og skrive under,« siger han.

Stop krig, blod og ødelæggelse

Igor Abrikosov bor i Sverige, hvor han er professor og afdelingsleder på Linköpings Universitet. Han kender flere russiske kolleger, der også har skrevet under på brevet, og har fulgt udviklingen i Ukraine tæt.

Der er etiske og politiske udfordringer i forbindelse med vores samarbejde med Rusland, men også praktiske

Peter Rossing, professor, forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Som bosat i Sverige beundrer han sine kolleger hjemme i Rusland og deres mod til at skrive og underskrive brevet.

Det skal også ses i lyset af, at underhuset, Statsdumaen, i det russiske parlament i dag blev enige en lov, der giver russiske myndigheder tilladelse til at udstede bøder og fængsle russere, hvis de videregiver det, som myndighederne mener, er væsentlig fejlinformation om den russiske hær.

»For mig er det vigtigste formål med dette brev forsøget på at stoppe krigen og al det blod, død og ødelæggelse, som den bringer med. Alle de tårer og al den frygt, som sender folk i Ukraine på flugt for deres liv. Børn i Ukraine sidder i deres lejre og siger på perfekt russisk, at de ikke vil dø. Jeg ved godt, at ét brev alene ikke kan gøre en forskel, men jeg ved også, at mange i Rusland fordømmer krigen og protesterer mod den,« siger han.

Kan ikke indføre forsøgsmedicinen

De to åbne breve har endnu ikke været omtalt i den danske presse, men er dog ikke gået vestlige klinikeres og forskningsmiljøers næse forbi.

Den danske professor, forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing modtog for et par dage siden tilkendegivelser fra ESH (European Society of Hypertension) og ISH (International Society of Hypertension), som har valgt at støtte forskernes åbne brev.

»ISH og ESH har videresendt det åbne brev til deres medlemmer og støtter budskabet deri, og det vil Dansk Selskab for Hypertension formentlig også gøre,« siger han.

Konsekvenserne, som de russiske forskere og videnskabsjournalister peger på, har allerede fundet sted. Også i Danmark, hvor paraplyorganisationen Danske Universiteter bestående af landets otte universiteter i mandags oplyste, at de kapper deres bånd til Rusland og Belarus.

Dermed skal samtlige fakulteter, institutter og forskere på danske universiteter stoppe udveksling af videnskabeligt personale og studerende fremadrettet. Det betyder også, at konferencer og andre videnskabelige møder på russisk og belarussisk grund bliver uden deltagelse af forskere ansat på danske universiteter.

Peter Rossing fortæller, at krigen også allerede har påvirket et klinisk forsøg, han er tilknyttet.

»Jeg er med i et firmastudie, hvor der skulle rekrutteres patienter både i Ukraine og i Rusland. Jeg sidder med i en styregruppe, og der tænker man jo straks: ‘Hvad gør vi nu’? Der er etiske og politiske udfordringer i forbindelse med vores samarbejde med Rusland, men også praktiske, fordi udelukkelsen af Rusland fra SWIFT-systemet (som giver finansielle institutioner adgang til at sende penge på tværs af landegrænser, red.) gør det svært at få forsøgsmedicinen ind i Rusland, da man ikke kan overføre penge ind og ud af Rusland lige nu,« siger han.