Der er en god portion drenget begejstring over Peder Jest, når han taler om det, der på det faglige plan ligger hans hjerte nærmest: teknologi og innovation i sundhedsvæsenet. Og allerhelst anvendt til gavn for de svageste patienter såsom de ældre, de demente og dem fra fjerntliggende egne med langt til sundhedstjenester. Den optagethed af mulighederne i nye, især digitale, teknologier har bidraget til, at Peder Jest som lægelig direktør på OUH i særlig grad har beskæftiget sig med innovation...
