Efter 10 uger med strejkende sygeplejersker griber regeringen nu ind. Regeringen vil lave et lovindgreb, så mæglingsforslaget fra 18. maj 2021 bliver vedtaget. Et mæglingsforslag, som et stort flertal af sygeplejerskerne stemte imod, hvorefter konflikten begyndte.

Alt tyder på, at der vil være et politisk flertal for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) lovforslag, der netop nu hastebehandles i Folketinget.

»Strejken har nu varet i snart ti uger, hvilket er den længste konflikt i nyere tid. Konsekvenserne for vores sundhedsvæsen er nu så alvorlige, at der skal handling til,« siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Første behandling af lovforslaget sker i dag torsdag fra kl. 13, og målet er, at loven kan træde i kraft allerede fra lørdag.

Vred DSR-formand

Det betyder samtidig, at konflikten ender uden det resultat, som sygeplejerskerne ønskede sig. I stedet ender de med en lov, der ikke giver dem den ønskede lønstigning på grundlønnen, der var årsagen til konflikten.

»Man kan kun blive vred over regeringens beslutning. De har hverken givet os et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet,« siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, i en pressemeddelelse.

Regeringen har dog også bebudet, at man umiddelbart efter den forventede vedtagelse af lovforslaget vil nedsætte en lønstrukturkomité, som skal se på lønstrukturerne i den offentlige sektor. Det var et forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) under overenskomstforhandlingen, og som også var med i mæglingsforslaget.

Kühnau: Godt nyt for patienterne

At regeringen til sidst valgte at gribe ind i den ellers lovlige konflikt skyldes ikke mindst de konsekvenser der allerede nu kan aflæses i statistikkerne for udskudte operationer og behandlinger.

Onsdag præsenterede Sundhedsstyrelsen således en status for strejkens konsekvenser, der viser, at 35.500 operationer indtil videre er blevet udskudt og vil føre til et efterslæb, som det ifølge styrelsen vil tage op mod to år at afvikle.

I Danske Regioner mener chefforhandler Anders Kühnau (S), at det er godt nyt for patienterne, at strejken nu stopper.

»Mange danskere har fået udskudt deres behandling på hospitalet på grund af konflikten, og nu vil vi have fuldt fokus på at få indhentet alle de udskudte operationer og undersøgelser så hurtigt som muligt, siger han i en pressemeddelelse.

»Der er ingen tvivl om, at jeg helst havde set, at vi kunne have lavet en overenskomstaftale med sygeplejerskerne, ligesom vi landede aftaler med de andre medarbejdergrupper,« siger han yderligere.

Færdigbehandlede patienter indlagt i op til en måned

Udover udskudte operationer og aftaler har konflikten også haft den konsekvens, at kommunerne har haft svært ved at hjemtage borgere efter indlæggelser og tilbyde dem genoptræning og rehabilitering. Det har betydet overbelægninger særligt på sygehusene i Region Nordjylland.

Sundhedsstyrelsen har fået oplyst af regionerne, at der er eksempler på, at færdigbehandlede patienter har været indlagt i over en måned efter deres planlagte udskrivelse. Sådanne langvarige forløb på sygehus kan medvirke til både kognitiv og fysisk svækkelse, anføres det.

I KL mener Michael Ziegler (K), der er KL’s chefforhandler og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, at det er godt nyt, at borgerne nu igen kan få den regionale og kommunale service, de har brug for, selvom også han gerne havde set en anden ende på konflikten.

»Jeg er oprigtigt ærgerlig over, at det ikke er lykkedes os at få godkendt en aftale med Dansk Sygeplejeråd om en ny overenskomst, ligesom det lykkedes med alle andre grupper på vores arbejdsmarked,« siger Michael Ziegler i en pressemeddelelse.