Social udstødelse, ensomhed og isolation er i dag en betydelig sygdomsfremkaldende faktor i mange vestlige lande. Social stress, udstødelse og ensomhed fremmer de pro-inflammatoriske processer i kroppen og gør organismen mere sårbar overfor infektioner, psykisk stress og mangeltilstande.
Faktisk er det vist i flere undersøgelser, at ensomhed øger dødeligheden med 20 procent.
Det har to praktiserende læger besluttet at gøre noget ved gennem et partnerskab mellem lægerne i deres klynge, Ældre Sagen, Frivilligcenteret og med hjælp fra Københavns Kommune.
De er initiativtagere til projektet ’Social Henvisning Vesterbro-Sydhavn’, som blev lanceret 1. juni i år, men først for alvor kom ud over rampen efter sommerferien midt i august.
Projektet omfatter lægerne i ’Klyngen Sydvest’, det vil sige 45 alment praktiserende læger i 21 klinikker på Vesterbro Sydhavnen, som nu kan henvise deres patienter til en såkaldt brobygger.
Brobyggeren går derefter i dialog med patienten om, hvorvidt der er et socialt tilbud, som patienten kan indgå i for at blive en del af et fællesskab. Det kan for eksempel være fællesspisning, gå- eller cykelture, samtalegrupper, caféer for psykisk sårbare eller kvindeklubber for indvandrere.
»Vi har jo ensomme, der ringer mange gange om ugen for at få en lille dosis menneskekontakt, og der kan man godt føle, at man ikke chipper ind i deres behov og mangler en muskel at spille med. Derfor ville vi gerne have et overblik over, hvad der var af sociale tilbud lokalt,« fortæller Berit Enggaard Kaae.
Hun har praksis på Vesterbro og sidder med i bestyrelsen for Klyngen Sydvest, og det er hende, der sammen med sin kollega Claus Rendtorff har taget initiativet til projektet ’Social Henvisning Vesterbro-Sydhavn’.
Syv år gammel idé
Men selvom projektet reelt kun har tre måneder på bagen, er tanken bag ikke ny.
Faktisk opstod den allerede tilbage i 2017, da Claus Rendtorff og Berit Enggaard Kaae var til konference i Reykjavik.
Her hørte de blandt andet om et projekt i Østlondon, som er et meget belastet område. Der bor 50 forskellige etniciteter, hvor mange end ikke kan finde ud af at bruge sundhedssystemet.
Man skal tænke en helt ny dimension ind i sit henvisningsmønster.
Claus Rendtorff, læge
Her fik en lille lokal kirke med ti frivillige, der støtter udsatte borgere med at komme til læge, gå til graviditetsundersøgelser og få ordentlig kost, så stor succes, at det blev tilknyttet et sundhedscenter med ansatte læger.
Social henvisning har også været brugt i den sydengelske by Frome siden 2013. Opgørelsen over indlæggelseshyppigheden i området for perioden 2013 til 2017 viser, at der var et fald i ikke-planlagte indlæggelser på 14 pct. I samme periode var der en stigning i ikke planlagte indlæggelser på 29 pct. fra området Somerset som helhed, hvor Frome ligger. Succesen har betydet, at det Engelske sundhedssystem (NHS) har besluttet, at social henvisning skal etableres i alle lokalområder i landet.
»På tidspunktet for konferencen i Reykjavik arbejdede vi i klyngen meget med ulighed i sundhed, og hvordan man bedst understøtter vores kroniske patienter. Vi fandt ud af at det var fornuftigt at arbejde videre med social henvisning, fordi det dels kan aflaste de praktiserende læger, da mange af de her patienter er folk, der har problemer med at klare sig i livet. De har også en sygdomsmæssig belastning, men det handler mere om, at de har problemer med at håndtere den og livet end om sygdommen i sig selv,« fortæller Claus Rendtorff.
Matchmaking gennem studietur
Makkerparret fandt nogle ildsjæle i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som hjalp med at begynde at indsamle oplysninger om de sociale frivillige projekter, der er i Vesterbro Sydhavn og få lavet en database over dem.
Men så kom corona, og som det skete med meget andet, blev projektet sat på standby i to år.
Databasen var der dog i hus, og med den i hånden begyndte de to læger at banke på rigtigt mange døre for at få penge til projektet.
»På det tidspunkt havde vi begge to praksis, og det var åbenlyst, at to travle praktiserende læger ikke kunne trække det her ved siden af arbejdet. Vi var nødt til at få ansat en brobygger,« fortæller Berit Enggaard Kaae.
I maj sidste år var det så tid til at tage en studietur til Frome for at se stedet, hvor de har så stor effekt med social henvisning.
Og her var der masser af input og gode ideer at hente. Deres råd var ikke at slå for stort et brød op fra starten, men at opbygge projektet peut à peut. Som klodser – én ad gangen.
En måned efter hjemkomsten fik de to så en henvendelse fra Ældre Sagen og Røde Kors, som gerne ville have et møde.
»Det viste sig, at de også havde været på studietur lige efter os i Frome. De havde af Social- og Beskæftigelsesministeriet fået tilbud om 3,8 mio. kr. til projekter, der kunne understøtte bekæmpelse af social udsathed og ensomhed i et område i Danmark. Og i England, hvor de undrede sig lidt over, at danskerne ikke snakker sammen, kunne de så fortælle dem, at vi allerede sad med en færdig projektbeskrivelse i hånden,« siger Claus Rendtorff.
Kræver nytænkning
De to organisationer havde dog svært ved at finde de ensomme og udsatte ældre. Borgere som de praktiserende læger til gengæld let kan identificere.
Så på den måde fandt penge og kontakter hinanden, og dermed var der økonomi til at ansætte den første brobygger, som er uddannet ergoterapeut, og som er både lokalt kendt og har erfaring med forebyggende opsøgende hjemmebesøg. Med en bevilling fra Trygfonden var der også penge til at lave en hjemmeside kaldet socialhenvisning.dk.
På den måde kunne projektet skydes i gang, og nu er de 45 praktiserende læger i området gået i gang med at give borgerne en social henvisning.
Det betyder, at hver gang de sidder med en patient, som de mener vil have større glæde af en henvisning til et socialt program end en pille mere, så får patienten en flyer i hånden, hvor de kan læse om projektet. Hvis patienten er interesseret i en henvisning i projektet, sender lægen en elektronisk henvisning til brobyggeren, der herefter kontakter patienten og vejleder omkring muligheder og et eventuelt videre forløb.
Der er mange ensomme unge og folk, der har svært ved at holde sig fast på arbejdsmarkedet på grund af somatiske sygdomme eller psykiske udfordringer.
Berit Enggaard Kaae, læge, Vesterbro
Og brobyggeren får stadig gennem sit arbejde nye frivilligprojekter ind i databasen. Ikke mindst ved at arbejde tæt sammen med Frivilligcenteret i Karens Minde i Sydhavnen.
Indtil nu er der siden midten af august henvist 40 borgere til sociale tilbud.
»Det kræver jo nytænkning for de praktiserende læger. Man skal tænke en helt ny dimension ind i sit henvisningsmønster, så det kræver noget tilvænning. Men på sigt er målet, at vi kommer til at henvise mellem 1.000 og 1.800 mennesker gennem den her ordning i vores optageområde, som tæller cirka 87.000 patienter,« siger Claus Rendtorff, der i dag ikke længere er selvstændig, men arbejder et par dage om ugen som læge i en klinik på Christianshavn og derudover arbejder med det sociale henvisningsprojekt.
Positiv modtagelse
Berit Enggaard Kaae er den læge i klyngen, der har henvist flest til projektet, men de andre læger i klyngen er ved at komme godt med.
»Det kommer nok til at tage et års tid, før alle er med. Det svarer jo til at indføre en ny behandling. Så tager det også lidt tid før alle er med. Der er henvist fra ti klinikker på nuværende tidspunkt, og der er jo mange læger i klinikkerne, så vi er oppe på, at en del læger har henvist, måske næsten halvdelen i klyngen, og det synes vi er en pæn succesrate efter kun tre effektive måneder,« siger Berit Enggaard Kaae.
Hun henviser ikke kun de meget dårlige patienter, som nærmest ligger på gaden. Klientellet er bredt. Det kan også være en person med diabetes som i stedet for mere medicin måske ville have lige så godt af at gå en tur eller spise noget sund kost nogle gange om ugen.
Og meget få siger nej, når hun foreslår brobyggerordningen.
»Jeg havde for eksempel en patient med en velbehandlet skizofreni-diagnose forleden, og spurgte, om det kunne være noget for ham. Han tyggede lidt på det, men havde allerede sin gang i nogle caféer. Alligevel ville han gerne snakke med brobyggeren for at se, om han selv kunne byde ind med noget frivilligt arbejde. På den måde får han jo også skabt sig nogle kontakter, noget indhold og noget værdi i samfundet ved at byde ind med det, han kan,« siger Berit Enggaard Kaae.
Ordningen skal bredes ud
Lige nu er der som sagt kun afsat penge til de plus 60-årige via bevillingen fra Social- og Beskæftigelsesministeriet, men makkerparret arbejder på at finde bevilling hos nogle større fonde, så helt ned til 18-årige kan henvises.
»Vi håber, at vi kan starte med at inkludere alle voksne fra i 2025. Vi kan fiske en del ud allerede i den unge voksenalder, som vi kan forudse kan få problemer på sigt. Der er mange ensomme unge og folk, der har svært ved at holde sig fast på arbejdsmarkedet på grund af somatiske sygdomme eller psykiske udfordringer. Og de får det ikke nødvendigvis bedre med alderen. Forhåbentlig vil man kunne få nogle af dem på ret kurs, hvis de får en form for socialt netværk omkring sig,« siger Berit Enggaard Kaae.
Den helt store ambition er at få udbredt konceptet social henvisning til hele landet. Derfor er Hvidovre Hospitals forskningsafdeling koblet på projektet for at lave både en kvalitativ og kvantitativ evaluering af projektet.
»De planlægger også en følgeforskning på projektet. Vi ligger jo i deres optageområde, så også derfor er de meget interesserede. Hvis vi kan påvirke, at projektet tager trykket af de akutte indlæggelser af skrøbelige borgere i området, er det jo virkelig interessant for dem. Og samtidig skal det her jo meget nødig ende med kun at køre i tre år og så blive glemt,« siger Claus Rendtorff.
Dette indlæg blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Kommunal Sundhed
