Selvom Sidsel Vinges vej ind i sundhedsvæsenet var ‘fuldstændig tilfældig’, er hun over de seneste 25 år blevet til det, hun selv kalder ‘en kommunedame’. 

Det er hendes eget bud på, hvordan en CBS’er fra Vendsyssel endte med at få en plads i den sundhedsstrukturkommission, som har sendt hende ind i epicentret for arbejdet med, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. 

For godt nok står der civiløkonom på uddannelsesbeviset, men Sidsel Vinge har brugt det meste af sit arbejdsliv på at nærstudere det sundhedspersonale, der for hende udgør den reelle motor i sundhedsvæsenet. 

»Jeg har egentlig aldrig rigtig interesseret mig for patienterne. Det er medarbejdernes hverdag, der optager mig. Det at forstå en afdelingssygeplejerskes eller en forvagts verden. Det synes jeg har været en fest, hvis jeg skal være ærlig,« siger Sidsel Vinge.

Vi sidder ved køkkenbordet i det hus i Skovshoved, der danner rammen om hendes arbejdsliv såvel som familieliv, når hun ikke er rundt i landet for at holde foredrag og workshops.

Det er her, hun læser russiske forfatterskaber fra første til sidste udgivelse. Det er her, hun har et utal af guidebøger om New York liggende, fordi The Big Apple er destinationen for den næste familieferie. Og det er her, hun kan nørde ned i alenlange kommissionsrapporter, nye som gamle, alene fordi hun synes, at de er spændende læsning. 

Introvert personlighedstest

I år er Sidsel Vinge nr. 78 på Dagens Medicins liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i det danske sundhedsvæsen. Da hun i 2013 blev sundhedschef i Gladsaxe Kommune, var det hendes første lederjob og derfor også første gang, at hun blev ‘udsat for en personlighedstest’. Den viste, at hun var introvert. 

Det var en melding, der på mange måder karambolerede med hendes selvbillede som en kvinde, der både evner og nyder at være på og formidle sin viden til andre mennesker. Men testresultatet endte alligevel med at give hende en bedre forståelse af sig selv.

»Jeg følte nærmest, at jeg blev diagnosticeret som introvert. Alle, der kun kender mig professionelt, bliver altid overraskede over at høre det, men jeg har det i virkeligheden bedst med at få lov til at nørde med tingene. Jeg lukker mig inde i en mental osteklokke, for jeg lader op, når jeg fordyber mig,« siger Sidsel Vinge og kommer med et eksempel: 

»I går blev jeg fanget af en virkelig spændende snak med en ledende sygeplejerske, og så glemmer jeg alt omkring mig, mens hun fortæller. Pludselig opdager jeg, at jeg sidder i min sofa, og at det er blevet mørkt udenfor. Min mand er taget til bridge, mine børn sidder ovenpå og spiller computer, og der er ingen, der har fået aftensmad. Det er mig i en nøddeskal.« 

Det er den samme form for fordybelse, hun kan finde i en god bog, broderi eller havearbejde. Det er en fordybelse, hun har brug for, fordi den trækker hende et sted hen, hvor hun er helt og holdent sig selv.

»Jeg gør præcis det samme i mit arbejde, som jeg gør i mine fritidsinteresser. Jeg finder noget, der tager vildt lang tid at nørde sig ned i. Det er kravet om fordybelse, der gør både arbejde og fritidsinteresser så spændende.«   

Det handler ikke om mig

Derfor vil Sidsel Vinge også meget hellere fortælle ‘om noget’ frem for om sig selv. For det med at studere og analysere andre menneskers arbejdsdag er reelt det, hun har arbejdet med siden sin ph.d.-afhandling for snart 25 år siden.  

Det siger Magtpanelet:

Hun er sådan en, der er med på listen, fordi der er respekt for hendes dygtighed, og hun holder sig til sin faglighed, når hun mener noget. Derfor ved man altid, at når hun mener noget, så er der faglighed og substans bag

Morten Grønbæk, direktør, Center for Sundt Liv og Trivsel

»Min ph.d. handlede om at følge yngre lægers hverdag på akutte modtageafdelinger. Jeg fulgte dem dag og nat. Siden da har jeg fundet job, hvor jeg har kunnet blive ved med at studere sundhedspersonalets hverdag, og så har jeg bare udvidet repertoiret til at inkludere alle tænkelige typer af medarbejdere hen ad vejen.«

Når Sidsel Vinge skal se tilbage på afgørende øjeblikke i sit arbejdsliv, gør hun det gennem andre mennesker. Undervejs er anekdoterne mange om de personer, der har gjort indtryk. 

Fælles for dem alle er, at de startede med at ville gøre en forskel og ændre sundhedsvæsenet til det bedre, men at mange af dem endte med at resignere.

»Jeg har fulgt virkelig mange medarbejdere, og jeg har interviewet endnu flere. De brænder allesammen for at gøre en forskel, men for mange ender med at give op. De kan slet ikke se, hvordan de nogensinde skal forandre noget i den store maskine, som sundhedsvæsenet er. Vi svigter dem, hvis vi ikke gør noget ved det grundlæggende problem.«

Det er netop derfor, at det er afgørende for Sidsel Vinge at forstå alle komponenterne i sundhedsvæsenet til bunds. For det er kun sådan, at hun kan påpege alle kortslutningerne.

»Vi har brug for et samlet sundhedsvæsen, for patienterne går på tværs af alle sektorer. Lige nu har vi tre forskellige sektorer, hvor meget isoleret set fungerer, men hvor hver sektor har sin egen logik, økonomi og organisering. Det er i det tværgående, at Danmark har fejlet, og det både kan og skal vi gøre bedre,« siger hun. 

Magtens maskinrum

Faktisk mener Sidsel Vinge, at vi allerede har svaret på, hvordan vi kan fremtidssikre sundhedsvæsenet. I hendes verden hedder det kædeansvar. 

»Det er det arbejde, som sundhedsstrukturkommissionen for mig at se handlede om. Hvordan vi sikrer, at det sundhedsvæsen, der i dag består af mange forskellige enheder, bliver ét samlet sundhedsvæsen. Her kom kommissionen med to bud på, hvordan man kan samle ansvaret for hele den kæde af indsatser, der tilsammen udgør sundhedsvæsenet.«

Men selvom hun var medlem af sundhedsstrukturkommissionen, og dermed var en af de ni betroede eksperter, som fik lov til at arbejde med udformningen af fremtidens sundhedsvæsen, ser Sidsel Vinge ikke sig selv som magtfuld. Hun sagde ja til opgaven, fordi den var spændende og vigtig for samfundet, ikke fordi den kastede indflydelse af sig. 

Og hun mener det faktisk, når hun siger, at eksperter som hende selv skal holde sig langt væk fra at bestemme. Magten og dermed beslutningerne ligger hos politikerne, og det er værd at huske på.

»Eksperter må aldrig tro, at de skal være konger i stedet for kongen. Det er politikerne, der har pligten og dermed retten til at bestemme. Det er dem, som kan og skal træffe beslutningerne. Derfor står det dem også frit for at gøre noget andet, end vi i kommissionen foreslog. Og det gjorde de så.«

Fri til at mene

Sidsel Vinge har både været kommunal sundhedschef i Gladsaxe Kommune og projektchef i VIVE, men de bedste år i hendes arbejdsliv har været de seneste tre-fire år som selvstændig. 

Her har hun kun skulle stå til ansvar overfor sig selv og sine kunder. Derfor har hun også oplevet det at blive selvstændig konsulent som en frisættelse.

»Jeg har fået meget mere frihed til at mene, præcis hvad jeg vil. Jeg laver kun de ting, jeg er dygtig til, og som jeg synes er spændende. Tidligere har jeg nogle gange følt, at jeg gik rundt med skyklapper på. Jeg leverede en rapport, men bekymrede mig ikke om, hvorvidt og hvordan den viden blev udbredt. Nu har jeg fået tid til at formidle gennem foredrag og på sociale medier,« siger hun.

Det handler om at få sin viden ud at leve. Og så handler det først og sidst om de ansatte, der har allermest patientkontakt. Det er dem, hun er allermest imponeret af.

»Noget af det sjoveste, jeg ved, er at komme ud og holde oplæg for sosu’er. Det er mennesker, der siger ‘bare’ om dem selv, fordi de er blevet trådt så meget på i debatten, men det er dem, der helt bogstaveligt holder folk i live, for mange borgere har ikke andre kontakter i verden end sosu’erne. Det er en kæmpe fornøjelse at sende dem ud ad døren med lidt mere rank ryg, end da de gik ind til mit oplæg. De er hverdagens helte for mig.«