Professor får stor bevilling til kræftforskning Professor Lars Dyrskjøt og hans forskerteam har modtaget en bevilling på 11 mio. kr. til at identificere de kritiske elementer i interaktionen mellem tumor og patient. »Projektet er et vigtigt skridt i retning af at udvikle mere personlig medicin,« siger professoren.

Medicinrådet holder øje med nyt sikkerhedsfokus på CAR-T I USA og EU er der kommet fokus på bivirkningerne ved CAR-T-behandlinger. På Rigshospitalet, i Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen holder de øje med udviklingen. Overlæge Marianne Ifversen påpeger, at bivirkningerne er en velkendt risiko.

Stort nordisk studie: Gode resultater med MRD-guidet behandling med venetoclax, lenalidomid og rituximab ved MCL Et stort nordisk studie viser, at man med fordel kan lade målinger af minimal sygdomsrest guide behandlingen af patienter med mantle celle lymfom. Det kan både gavne sundhedsvæsenets økonomi og patienternes bivirkningsbyrde, ligesom det er muligt at stoppe og genoptage behandling, hvis man lader minimal restsygdom være behandlingsvejledende, siger overlæge Carsten Niemann.

Region Midtjylland: Pilotprojekt for screening for lungekræft bør bo i Randers Region Midtjylland mener, at et pilotprojekt for et screeningsprogram for lungekræft skal have en plads på Regionshospitalet Randers. Det mener regionen, da de i forvejen har en særlig organisering af kræftscreening med Randers i centrum.

Patienter med bestemt type tarmkræft kan snart blive behandlet to steder i landet Snart kan patienter med tarmkræft, som har spredt sig til bughinden, blive behandlet to steder i landet. Udover Aarhus Universitetshospital kan patienter fremover også blive behandlet på Herlev og Gentofte Hospital.

Overlevelsen for danske patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft er steget markant Siden tyrosin-kinase-hæmmere blev godkendt i Danmark til behandling af patienter med ALK-muteret lungekræft, er overlevelsen tredoblet. Danmark er et godt sted at være, hvis man får stillet en diagnose med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft, siger overlæge.

Overraskende mange kræftoverlevere har svære symptomer og funktionsnedsættelse – især dem med kort uddannelse har det svært Forskere har lavet en stor kortlægning af de byrder, som kræftoverlevere ofte må leve med i mange år efter deres sygdom. Kortlægningen viser blandt andet, at overraskende mange danske kræftoverlevere slås med livskvalitetsnedsættende symptomer og funktionsnedsættelse, og at det især gælder personer med kortere uddannelse.

Så stor er risikoen for blodprop efter en operation for lungekræft Danske forskere har kortlagt, hvordan det ser ud med udviklingen af blodpropper i lungerne eller benene hos patienter, der bliver opereret for lungekræft i Danmark. Tallene er tilfredsstillende, siger overlæge, som dog også ser muligheder for tiltag, der kan forbedre patienternes udsigter.

Jesper Fisker opfordrer til flere offentlige-private-samarbejder Der skal være flere samarbejder mellem det offentlige og private, hvis det står til Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Til Kræftdag 2023 pegede han bl.a. på vigtigheden af at blive bedre til at udnytte kunstig intelligens. 

Kræftdag 2023: Immunterapi vinder stadig frem Udvidet brug af nyere kræftbehandlinger som immunterapi – også inden eventuel operation – kan forbedre overlevelsen yderligere, men vil forøge presset på de offentlige sundhedsudgifter i de kommende år. Det var konklusionen fra flere onkologer på Kræftdag 2023.