Selv om både formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, og en lang række praktiserende melder om, at de oftere får afvist en henvisning på hospitalet, så har regionerne tilsyneladende ikke et overblik. De tre vestdanske regioner oplyser samstemmende til Dagens Medicin, at sådanne tal ikke findes. Region Nordjylland meddeler, at den »ikke kan danne data for afviste henvisninger, da der ikke findes en særskilt kode herfor.« I Region Midtjylland er der heller ikke et overblik over, hvor ofte hospitalerne...
