Regeringen arbejder på langsigtet plan for psykiatriområdet
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil gerne tale om en samlet udvikling for både psykiatri og somatik, når hun taler om udviklingen af det danske sundhedsvæsen.

Regeringen arbejder på langsigtet plan for psykiatriområdet Alle Folketingets partier er enige om, at psykiatri er et vigtigt område at opprioritere. Det fremgik af en debat i Folketinget.

I dag bød sundhedsordføreren i Enhedslisten, Stine Brix, op til debat i Folketingets sal, hvor hun kom med en forespørgsel til sundhedsministeren om en langsigtet plan for, hvordan psykisk sundhed og psykiatrien kan opprioriteres markant.

Og der var enighed at spore blandt alle sundhedsordførerne om, at psykiatriområdet har behov for både en opprioritering og en langsigtet plan.

»Jeg hører det faktiske, præcis som radikale ordfører sagde det, at vi på et punkt har en enighed om, at vi skal have en ny plan, der kan følge den eksisterende i forhold til, hvordan vi kan forandre og opprioritere psykiatrien. Det vil jeg mene er et meget vigtigt skridt, og det vil jeg være meget tilfreds med, hvis det kunne være konklusionen på denne debat,« sagde Stine Brix fra talerstolen.

Debatten i Folketinget gik på, at da regeringen og Dansk Folkeparti sammen præsenterede en ny finanslov, var psykiatri ikke nævnt med et ord. Det vil Stine Brix gerne have ændret ved, så psykiatrien får midler direkte fra finansloven i stedet for midler fra satspuljerne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde under debatten, at de i finansloven heller ikke nævnte somatikken. Hun vil gerne tale om en samlet udvikling for både psykiatri og somatik, når hun taler om udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Og når det kommer til psykiatrien på finansloven, refererede hun til de midler, der er sat af til et politisk udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og midlerne til en overordnet sundhedspulje.

»Jeg kan godt undre mig over dem, der vil gøre det her til en diskussion om, at ting kun må finansieres på finansloven. Fordi i mit univers er satspuljen en mulighed for også at prioritere psykiatrien,« sagde Ellen Trane Nørby og henviste til, at det vigtigste er, at der er tale om varige midler.

Og der ikke nødvendigvis er tale om midlertidige midler, når det angår midler fra satspuljen, pointerede ministeren. Fra 2010-2016 var bidraget fra satspuljeaftalen 1 mia. og 50 mio. kr., og af de midler er 950 mio. varige midler. Så selv om ting er finansieret via satspuljen, kan de godt være være varige, slog hun fast.

Hun sagde efterfølgende, at hun ser frem til det fremtidige samarbejde i forhold til udarbejdelsen af en samlet plan for psykiatri, der skal sikre høj kvalitet og stabile rammer for psykiatrien. Her nævnte hun regeringens arbejde med en kulegravning af området som værende nødvendig for at kunne kigge på, om der udover økonomiske ressourcer også er brug for strukturelle og organisatoriske ændringer på psykiatriområdet.

Satspuljen kan ikke redde psykiatrien

Nogen af dem, som har kritiseret, at psykiatrien finansieres af satspuljemidler, er  bl.a. Mikkel Rasmussen, overlæge ved Psykiatrisk Modtagelse ved Aarhus Universitetshospital i Risskov og nyvalgt regionrådskandidat for Psykiatrilisten i Region Midtjylland. Da Dagens Medicin talte med ham efter satspuljeaftalen var blevet indgået, sagde han, at han ærgrer sig over, at det nye udspil kommer til at betyde, at de projekter, der har nydt godt af den sidste fordeling af satspuljemidler må lukke ned. Det gælder f.eks. de projekter, man i Region Syddanmark og Region Midtjylland har kørt omkring nedbringelse af tvang.

»Satspuljeprojekter omkring nedbringelse af tvang har haft en betydelig midlertidig effekt. Både i Region Syddanmark og i Region Midtjylland har man bevist, at man kan nedbringe brugen af tvang ved at ansætte mere personale i form af bl.a. sygeplejersker, peer-medarbejdere, psykologer, læger, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Når projekterne slutter til december, er afdelingerne nødt til at skrue ned til den oprindelige normering igen. Så stopper man det fremskridt, man netop har opnået,« sagde Mikkel Rasmussen, og udtrykte, at han frygter, at dette vil gentage sig i de kommende projekter om forebyggelse hos psykisk sygdom hos børn og unge.    

Ligeledes kunne Merete Bysted, der er ledende overlæge på psykiatrisk afdeling P på Aarhus Universitetshospital, der er et af de afsnit, der må vinke farvel til den økonomiske støtte fra årsskiftet, fortælle om de ærgerlig tendens ved satspuljeprojekter til Dagens Medicin.  

»Når projekter ikke bliver gjort permanente, har vi en udfordring med at forklare patienter og pårørende, at vi ikke kan det samme som før. Og det er også en udfordring for os selv at vide, at vi kunne have gjort det bedre, men vi kan ikke komme til det, fordi vi ikke har ressourcerne,« siger hun.

Skriv kommentar