Flere praktiserende læger kan med fordel systematisere indsatsen, når det kommer til patienters kræftopfølgning, og så er der behov for at tilbyde efteruddannelse med fokus på kræftpatienters seksuelle- og fysiske senfølger.

Praktiserende læger føler sig langt hen ad vejen kompetente til at afdække kræftpatienters behov, specielt i forhold til anden sygdom og psykiske senfølger

Dorte Ejg Jarbøl, professor, Forskningsenheden for Almen Praksis

Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet (SDU), der i en ny kortlægning har kigget nærmere på kræftopfølgning og palliation i almen praksis set fra den praktiserende læges synspunkt.

»Der, hvor der blandt andet kan gøres mere i kræftopfølgningen i almen praksis, er i de systematiske tilgange til opfølgning af kræftpatienter, hvor mindre end en tredjedel af de praktiserende læger har implementeret systematiske indsatser i deres praksis,« siger Dorte Ejg Jarbøl, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og praktiserende læge i Kerteminde.

De systematiske indsatser, der er implementeret i praksis, drejer sig primært om kontakten til patienten initieret af almen praksis, mens der ikke er beskrevet systematisering af, hvilke emner der drøftes i konsultationen.

Kræftpatienter fylder mere og mere

Hvert år får flere end 46.000 danskere en kræftdiagnose, mens mere end 360.000 danskere lever med kræft, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

En stor del af kræftopfølgningen fandt frem til 2017 sted på de behandlende hospitalsafdelinger, men siden da har både Sundhedsstyrelsen, PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin og Kræftens Bekæmpelse haft fokus på, at almen praksis i forbindelse med kræftopfølgning og palliation skal have en større rolle. 

Opgaven fylder derfor mere og mere i landets lægehuse, og sådan bør det formentlig også være, hvis man spørger de praktiserende læger. Ifølge undersøgelsen fra SDU oplever lægerne i hvert fald at udfylde rollen som proaktiv og tilgængelig tovholder i patienternes kræftforløb.

»Praktiserende læger føler sig langt hen ad vejen kompetente til at afdække kræftpatienters behov, specielt i forhold til anden sygdom og psykiske senfølger, mens færre føler sig kompetente til at afdække fysiske og seksuelle senfølger,« siger Dorte Ejg Jarbøl.

Ifølge undersøgelsen føler to ud af tre praktiserende læger sig i høj grad kompetente til at vurdere og afdække kræftpatienters psykiske senfølger og til at vurdere kræftdiagnosen og behandlingens betydning for anden sygdom og livsstil.

Til gengæld blotlægger undersøgelsen også, at blot hver femte praktiserende læge føler sig kompetent til at vurdere seksuelle udfordringer efter et kræftforløb, mens hver tredje slet ikke gør. Undersøgelsen viser også, at én ud af tre praktiserende læger i høj grad føler sig kompetent til at vurdere fysiske senfølger.

Hver fjerde udleverer sit privatnummer

Blandt praktiserende læger er der forskellig holdning til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udlevere sit private telefonnummer til patienter eller pårørende med terminale kræftforløb. 

Blandt de 175 praktiserende læger, som har deltaget i undersøgelsen fra SDU, har lidt mere end hver fjerde valgt at udlevere sit private telefonnummer til terminale patienter eller pårørende ‘ind i mellem’.

En patientgruppe, som de praktiserende læger i øvrigt føler sig særligt kompetente til at håndtere.

»De praktiserende læger føler sig i høj grad kompetente til at vurdere palliative kræftpatienters behov og til at afdække angstproblematikker og ordinere smertestillende medicin i den terminale fase af et kræftforløb,« siger Dorte Ejg Jarbøl.

Fælles opråb: Tværsektorielt samarbejde bør styrkes

Kortlægningen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved SDU udkommer sideløbende med et lignende arbejde fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, der har kigget nærmere på kræftrehabiliteringen på danske hospitaler og i landets kommuner.

Forskerne har delt deres resultater i de to kortlægninger undervejs, og sammen kommer de med en enkelt anbefaling til en forbedret kræftrehabilitering i Danmark:

Det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospitalsafdelinger skal styrkes. 

»Det anbefales, at kendskabet til og kommunikation om rehabilitering på tværs af hospital, almen praksis og kommuner styrkes via fælles terminologi, strategier og værktøjer. Dette ses som en forudsætning for, at patienterne oplever sammenhængende og koordinerede rehabiliteringsforløb,« står der i den fælles anbefaling.

Ifølge Dorte Ejg Jarbøl er det næppe noget, som vil ske over natten. 

»Det lange seje træk er nok i den tværfaglige og tværsektorielle kommunikation,« siger hun. 

Kræftens Bekæmpelse, som har finansieret undersøgelsen, har i forbindelse med udgivelsen foreslået, at der udarbejdes nationale kvalitetsstandarder på området.