Sygdomsbyrder, kliniske studier og investeringer – er der proportionalitet? Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder.

Skriv en kommentar

Kan AI generere klinisk evidens? På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter.

Skriv en kommentar

Kære EU-Kommission – tænk jer godt om Der er meget på spil, når EU-Kommissionen fremlægger dens forslag til revision af den generelle farmaceutiske lovgivning, samt lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Forslagene kommer i forlængelse af EU-Kommissionens tidligere udmeldte lægemiddelstrategi for Europa. De forventes at blive frigivet inden udgangen af marts 2023.

Skriv en kommentar

Individualiseret eller personlig medicin: Mulighederne er mange og omfatter ikke kun helgenomsekventering Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.

Skriv en kommentar