Mylan-Biocon. Samsung-Bioepsis. Celltrion. Amgen-Actavis. Pfizer/Hospira. Navne på medicinalkoncerner, som alle er i gang med at udvikle biosimilære versioner af det monoklonale antistof Herceptin (trastuzumab) til behandling af brystkræft, som gennem de sidste godt 15 år har været et af medicinalkoncernen Roches absolutte ‘guldæg’. De tre førstnævnte firmaer har allerede ansøgt det europæiske lægemiddelagentur EMA om markedsføringstilladelse, og en eller flere biosimilære versioner af trastuzumab vil derfor sandsynligvis komme på markedet herhjemme inden for det næste år. »Herceptin har ændret behandlingen...
