Den tyske forsker, Jan-Wilhelm Kornfeld, tiltræder den 1. januar 2018 et nyoprettet professorat i forskningsenheden Functional Genomics & Metabolism på Syddansk Universitet (SDU). Stillingen er finansieret af SDU og Danish Diabetes Academy i samarbejde, og Jan-Wilhelm Kornfelds arbejde vil begge steder omhandle diabetes og metabolisme. Jan-Wilhelm Kornfeld var oprindeligt kræftforsker med speciale i leverkræft, men har siden skiftet fokus mod metabolisme og diabetes. Den tiltrædende professor kommer til Odense fra Max-Planck-Instituttet i Køln, hvor han har beskæftiget sig med forståelsen...