Region Nordjylland har besluttet at tildele en 0-kapacitet til Lægerne Wigh og Sveistrup i Hadsund, der længe har haft ønske om at udvide den eksisterende praksis med en ekstra læge, så der bliver tre i kompagniskabet. Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse. Den nye kompagnon Laura Kirkegaard Læssøe Bakke overtager 0-kapaciteten og indtræder som kompagnon 1. april 2022, og samtidig skifter klinikken navn til Lægerne Ved Stranden. Hun har haft sin gang i klinikken siden december 2020 som uddannelseslæge. ...