Det er en erfaren herre, der nu skal stå i spidsen for at styrke forskningen i bugspytkirtelsygdomme på Aalborg Universitet. Søren Schou Olsen har interesseret sig for området siden han var i turnus og har igennem mange år opbygget en stærk forskningsprofil. I det daglige har Søren Schou Olsen ansvar for Center for Bugspytkirtelsygdomme på Aalborg Universitetshospital, og han glæder sig over at kunne dele tiden mellem den kliniske hverdag med tæt patientkontakt og det forskningsarbejde, der potentielt kan forbedre...