Ny CAR-T-celleterapi til patienter med storcellet B-celle lymfom 25 pct. af patienter med storcellet B-celle lymfom reagerer ikke godt på behandling med CAR-T-celleterapien axicabtagene ciloleucel. Det kan der rettes op på med ny version af terapiformen.

Selvom immunterapi med axicabtagene ciloleucel (axi-cel) har revolutioneret behandlingen af patienter med storcellet B-celle lymfom, virker behandlingen ikke for alle.

I et nyt studie har forskere fundet ud af, hvorfor behandling med axi-cel formentlig ikke virker for en fjerdedel af patientgruppen, og de har brugt den viden til at skabe en modificeret version af CAR-T-celleterapien, som overkommer problemet og gør behandlingen effektiv for flere patienter.

Forskningsresultatet er netop præsenteret på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), der løber af stablen netop nu som en online begivenhed grundet COVID-19.

Terapi virker ikke uden specifikt protein

Axi-cel opnår komplette og vedvarende respons hos omkring 40 til 50 pct. af de patienter, som bliver behandlet med denne terapiform. Behandlingen involverer, at læger udtager nogle af patientens egne T-celler, modificerer dem til at udtrykke en specifik receptor, som kan genkende kræftceller, og derefter sprøjter dem ind i patienten igen. T-cellerne vil derefter opsøge og destruere kræftceller.

I det nye studie har forskerne fokuseret på proteinet CD58 i den proces. Ved at analysere genetiske prøver fra 51 patienter, som var blevet behandlet med axi-cel, opdagede forskerne, at tumorerne hos 25 pct. af patienterne manglede en fuldt funktionel version af dette protein. Hos alle disse patienter på nær én havde behandling med axi-cel ingen vedvarende effekt. Forskerne skabte derefter en musemodel, som manglede CD58, og i dem afprøvede de tre forskellige former for CAR-T-celleterapi. Ingen af dem virkede.

I forskernes videre undersøgelser fandt de ud af, at CD58 hjælper med at aktivere CAR-T-cellerne og assistere dem i den proces, som slutteligt leder til destruktionen af kræftcellerne. Uden CD58 er CAR-T-cellerne ikke særligt effektive.

For at overkomme dette problem udviklede forskerne en ny form for CAR-T-celleterapi, hvori de tilføjede proteinet CD2 med det formål, at dette protein skulle udfylde den rolle, som det manglende CD58 skulle udføre. Dyreforsøg med den nye form for CAR T-celleterapi viser, af den modificerede terapiform virker, selvom CD58 ikke er til stede i musene.

Kan også være relevant ved andre kræftformer

Forskerne tror på, at de kan bringe deres modificerede CAR-T-celleterapi i kliniske forsøg inden for to år. Hvis de får succes med det forehavende, kan det betyde, at endnu flere patienter kan få gavn af behandling med axi-cel.

»At få yderligere 20 til 25 pct. i komplet responsrate vil virkelig kunne kurere mange flere patienter. Ultimativ kan vi også screene patienter for CD58 og behandle mere præcist. CD58 er ny biomarkør, og at gøre immunterapier i stand til at fungere på trods af mangel på CD58 kan være vigtigt i forbindelse med andre kræftformer også,« siger en af forskeren bag studiet, læge Robbie G. Majzner fra Stanford University School of Medicine, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ASH-kongressen.

Skriv kommentar