Vi læser dagligt om en truende lægemangel, men samtidig skriger overskrifterne om 10.000 kommende arbejdsløse læger. Hvordan giver det mening?
Vi har viet vores liv til at studere medicin, drevet af en passion for at hjælpe patienter og forbedre folkesundheden. Men tanken om, at vi om ti år måske sidder på sofaen på dagpenge, mens hospitalerne mangler speciallæger, er dybt foruroligende.
Pludselig vågner alle op og deltager i debatten, men problemet har længe ulmet i kulissen. I Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) har vi længe vidst, at langsigtet planlægning er nødvendig.
De beslutninger, vi træffer i dag, former sundhedsvæsenets fremtid. Problemet handler ikke kun om optaget på medicinstudiet eller antallet af speciallæge-uddannelsespladser. Det er et langt mere komplekst puslespil, der kræver handling på flere niveauer.
Flaskehalse i speciallægeuddannelsen
Den store ubalance mellem udbud og efterspørgsel på speciallæger har skabt en alvorlig flaskehals. Vi oplever et paradoks: På den ene side mangler vi speciallæger inden for flere vitale områder, og på den anden side står dygtige og motiverede unge læger uden mulighed for at komme videre i deres uddannelse.
Debatten om lægers arbejdsløshed er i virkeligheden en debat om sundhedsvæsenets fremtid
Politiske beslutninger har skabt ansættelsesstop og besparelser, hvilket betyder, at der er færre introduktions- og hoveduddannelsesstillinger til rådighed. Hvis vi ikke får skruet op for disse, vil ubalancen kun blive værre.
Samtidig går en stor del af de nuværende speciallæger snart på pension. Dette skaber en alvorlig risiko for, at vi kommer til at mangle speciallæger, der kan uddanne den næste generation af læger. Uden erfarne speciallæger til at oplære de nyuddannede kan vi ende i en ond cirkel, hvor mangel på ressourcer forringer kvaliteten af videreuddannelsen og i sidste ende patientbehandlingen.
Færre medicinstuderende?
De sidste mange år har man øget optaget på medicinstudiet uden at øge antallet af speciallæge-uddannelsespladser. Det betyder, at vi har læger – som brænder for at blive speciallæger – gående på dagpenge, fordi man ikke har dimensioneret den lægelige videreuddannelse i tide.
Løsningen på dette er at øge antallet af speciallægeuddannelser og dermed gøre flaskehalsen bredere, så flere kan komme igennem.
Tallene taler deres eget sprog, men siger de hele sandheden? Vi er helt med på ideen om at sænke optaget på medicinstudiet, vi vil bare være helt sikre på at det bliver gjort på et oplyst grundlag, med fagpersoner der har en viden inden for den lægelige videreuddannelse.
Et veludført arbejde og en gennemført plan i forhold til optaget af medicinstuderende og antallet af speciallægeuddannelser vil både afhjælpe lægemanglen i hele Danmark, samt sænke den kommende arbejdsløshed blandt læger.
Løsningen kræver handling nu
Konklusionen er klar: Problemet løses ikke kun ved at regulere optaget på medicinstudiet. Vi skal investere i flere introduktions- og hoveduddannelsesstillinger, så vi sikrer, at de nyuddannede læger kan komme videre i deres karriere.
Vi skal tænke på det store billede, når vi planlægger sundhedsvæsenets fremtid, så vi sikrer, at alle borgere – uanset geografi – får adgang til kvalificeret behandling. Og vi skal tage højde for den nye generations arbejdsvaner og forventninger til et sundhedsvæsen, hvor både patienter og personale trives.
Som medicinstuderende håber vi på at træde ind i et sundhedsvæsen, der er velforberedt og langsigtet planlagt. Et system, hvor vi ikke kun uddannes, men sikres en meningsfuld karriere og en realistisk fremtid.
Debatten om lægers arbejdsløshed er i virkeligheden en debat om sundhedsvæsenets fremtid. Den fortjener seriøs politisk handling – nu.
