Massiv forskning i allergivacciner Både inden for astma og allergi er der nye og forbedrede lægemidler under opsejling.

Inden for astma og allergi vil der over en længere årrække komme forbedringer af den medicinske behandling, vurderer Peter Plaschke, overlæge på allergiambulatoriet på Gentofte Hospital og formand for Dansk Selskab for Allergologi.

Op til ca. 20 pct. af befolkningen har høfeber eller allergisk helårssnue, og i de tilfælde, hvor næsespray og antihistamintabletter har utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, bliver patienterne behandlet med såkaldt immunterapi, dvs. allergivaccination. 

»For et par år siden kom den første allergivaccinationsbehandling med piller i stedet for indsprøjtninger. Som et alternativ til den traditionelle behandling med gentagne indsprøjtninger hos lægen kan behandling mod græspollenallergi nu gennemføres med en smeltetablet, som lægges under tungen. I sporet af denne udvikling forskes der lige nu både i Danmark og internationalt i udvikling og afprøvning af lignende piller mod bl.a. husstøvmideallergi, birkeallergi og mod allergi over for katte,« siger Peter Plaschke. 

Injektion i lymfekirtel
Tabletbehandlingen er lettere for patienterne, fordi man kan undgå de mange lægebesøg med indsprøjtninger, men tabletbehandlingen indebærer dog, at patienterne selv skal tage pillen hver dag i tre år, og lægemidlet er markant dyrere end indsprøjtningerne, siger Peter Plaschke.

Samtidig afprøves også helt andre former for allergivaccination som injektion direkte i lymfekirtler i lysken. 

»Det giver en mere direkte påvirkning af immunsystemet, og måske kan flere års gentagne indsprøjtninger under huden på armen erstattes af tre-seks injektioner i lymfeknuden i lysken,« siger han.

Dyre biologiske midler
Også inden for astmaområdet er der lægemidler under opsejling. Der er nye forbedrede astma-spray og pulverinhalatorer under udvikling, og til meget svær astma er der tidlige afprøvninger af nye biologiske lægemidler. 

»Dette er nok det videnskabeligt mest spændende inden for mit område, fordi udviklingen af de biologiske lægemidler udvider vores forståelse af, hvor i immunsystemet grundlaget for astmasygdommen skabes. Men ulempen er, at evt. nye biologiske præparater formentlig bliver meget dyre,« siger Peter Plaschke, der vurderer, at ca. 500 danskere har astma i svær grad.

Det eneste godkendte biologiske lægemiddel mod svær allergisk astma (omalizumab) ser i nye studier ud til også at have effekt mod svær kronisk nældefeber, men det er endnu ikke registreret på denne indikation, og der pågår større studier.

Skriv kommentar