‘Det forrykte sygehusvæsen: Om målene, midlerne og magten, der forrykkede sig’ tager sit udgangspunkt i slut-1960’erne, hvor de første såkaldte perspektivplaner blev fremlagt. De planer blev ifølge forfatterne starten på en ny magtfordeling, hvor der indtræder et skift fra overlægestyrede afdelinger til en stigende grad af styring af politiske magthensyn og økonomi. Denne udvikling har ført til, at kernen i et sygehus – den kliniske afdeling – har udviklet sig til en form for kampplads for forskellige faggrupper, især læger...
