Udvikling af bedre behandlinger kræver god forskning, men nogle fagområder har sværere ved at få tildelt midler end andre. Kun 1,5 pct. af Den Frie Forskningsfonds midler gik i 2018 til det lungemedicinske område, og trækker man ét projekt fra, der handler om lungecancer, er tallet reelt kun 0,6 pct., viser en opgørelse, som lungemediciner og lektor ved Københavns Universitet Jens-Ulrik Stæhr Jensen selv har lavet på baggrund af projekterne på fondens hjemmeside. Fordelingen er efter Jens-Ulrik Stæhr Jensens vurdering...
