Det genoptagne program med levende donorer til levertransplantation på Rigshospitalet er ikke dansk. Det kommer oprindeligt fra Japan, hvor de kun i stærkt begrænset omfang har adgang til hjernedøde donorer. For at få dækket befolkningens behov for organtransplantation, har Japan opbygget kompetence i at transplantere fra levende donorer – en kompetence, som danske leverkirurger fra Rigshospitalet har forsøgt at aflure gennem flere studieophold. »Den teknik, vi til dagligt bruger ved leverkirurgi er meget inspireret af de japanske teknikker. Teknikken med...
