Lektor Rasmus O. Bak fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet vil, som et led i et stort europæisk forskningssamarbejde, forsøge at udvikle en effektiv behandling med celleterapi til patienter med en kronisk autoimmun sygdom. Projektet er støttet af EU’s Horizon Europe-program og finansieret med samlet 59 mio. kr. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. På verdensplan lider omkring 10 pct. af befolkningen af en kronisk autoimmun nyresygdom, og antallet er stigende. Der findes dog endnu ingen effektiv behandlingsmetode...