For præcis en uge siden blev en over 600 sider lang rapport om myndighedernes håndtering af COVID-19 i foråret 2020 offentliggjort ved en høring i Folketinget.
Her præsenterede formanden for ekspertgruppen, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, de konklusioner, eksperterne var kommet frem til efter et halvt års kulegravning af sundhedsvæsenets beredskab og det beslutningsgrundlag, som førte til nedlukningen af Danmark i marts sidste år.
Overordnet set er det gået ekstremt godt med at håndtere COVID-19 under de vilkår, man har haft
Lars Østergaard, klinisk professor
Med i ekspertgruppen sad blandt andre Lars Østergaard, klinisk professor fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. I det seneste år har hans telefon været rødglødende af opkald fra journalister, der har villet have en kommentar om den aktuelle COVID-19-situation.
Lars Østergaard stiller gerne op til interview, så længe det handler om hans faglige viden, fortæller han: Politiske vurderinger og domsfældelser forsøger han at holde sig fra.
I sidste uge endte Lars Østergaard alligevel med at være en del af et politisk stormvejr. Som medlem af ekspertgruppen har han været med til at udarbejde den rapport, der efterfølgende blev brugt som ammunition af oppositionen i dens kritik af statsminister Mette Frederiksen (S).
Her var et af kritikpunkterne, at statsministeren i foråret bekendtgjorde, at nedlukningen skete efter anbefaling fra myndighederne, men den påstand er der ikke ifølge rapporten ikke dækning for.
Dagens Medicin har talt med Lars Østergaard om, hvad han ud fra et lægefagligt perspektiv anser som rapportens væsentligste konklusioner, og om de dilemmaer, der kan opstå, når man som fagperson skal udtale sig om en virkelighed, hvor faglige og politiske vurderinger er vævet tæt sammen.
Ros til alle lag
Hvad vil du pege på som den vigtigste konklusion i rapporten?
»Overordnet set er det gået ekstremt godt med at håndtere COVID-19 under de vilkår, man har haft. Alle, der har haft et ansvar for at få tingene til at fungere, har gjort det eminent. Det gælder både politikere, embedsmænd, Sundhedsstyrelsen og de udøvende i regionerne«.
»Det er vigtigt at huske, at rapporten handler om perioden op til den første nedlukning i foråret, hvor der jo virkelig var tale om at famle sig frem i blinde. Det er helt vildt, hvor rigtigt man har ramt i forhold til det grundlag, man har haft at stå på – med de små skønhedsfejl, der selvfølgelig også har været.«
Hvilke skønhedsfejl er det?
»Altså rapporten er jo sat i verden, for at vi kan lære af forårets forløb – ikke for at påpege fejl eller fælde dom over nogen. Det står udtrykkeligt i kommissoriet, og hvis det ikke havde fremgået, tror jeg faktisk ikke, at jeg var gået ind i arbejdet.«
»Når det er sagt, er det undervejs gået op for mig, hvor vigtigt det er at anerkende, at man hverken som politiker, sundhedsmyndighed eller udøvende instans kan håndtere sådan en krise og udfordring selv. Det kræver virkelig, at man har de samme pejlemærker og bærende principper i den retning, man vælger. Det er her, at rapporten siger, at der har været nogle variationer, hvor nogle aktører har trukket i retning af et forsigtighedsprincip, mens andre har orienteret sig mod et proportionalitetsprincip.«
»Der har ligesom været to yderpunkter, der strækker sig fra, at ingen skal dø af COVID-19, til at så længe der er tilstrækkeligt med respiratorkapacitet, må man se på konsekvenserne i en større sammenhæng. Hvor man så vælger at lægge snitfladen, er alene en politisk beslutning. Den vil jeg ikke gøre mig klog på«.
Mere præcise modeller for smittespredning
I rapporten fremgår det, at kapacitetsberegningen på hospitalerne er sket ud fra et worst-case scenario, og ikke er blevet justeret løbende. Det har resulteret i en unødig udskydning af planlagte operationer og udredninger – hvilken læring kan man drage af det?
I foråret tror jeg, at der var en del, der tænkte, hvad formålet lige var med de testinitiativer, der blev igangsat
Lars Østergaard, klinisk professor
»Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi får udviklet så præcise modeller som overhovedet muligt, der også kan operere i realtid. Det kræver blandt andet, at man bliver bedre til at undersøge, hvor stor smitten egentlig er ude i samfundet. Det tror jeg også, at man kunne have gavn af som et styringsredskab for op-og nedlukningerne, som i dag bliver justeret på basis af, hvor mange der er indlagt på hospitalerne, hvor mange der er indlagt på intensiv osv. Disse tal er selvfølgelig en vigtig indikation for, hvordan kapaciteten er her og nu, men det er smittebilledet i samfundet, der har betydning for, hvad der kommer til at ske på hospitalerne.«
»Hvis man får nogle bedre overvågningssystemer i samfundet, kan man mere præcist beskrive, hvordan smitten spreder sig og bevæger sig rundt. Det nåede man ikke at få etableret i foråret, og det tror jeg faktisk stadig ikke, vi har.«
Hvad skal der til at for at opbygge sådanne systemer?
»Det kræver en tilstrækkelig testkapacitet, og den kom faktisk relativt hurtigt på plads herhjemme. Men så kræver det også, at man bliver bedre til drage viden ud af alle de tests, der bliver lavet, og for eksempel får klarlagt, hvorfor folk får foretaget tests. Er det på grund af symptomer, fordi de har været i nær kontakt med en smittet, fordi de skal på hospitalet, fordi de arbejder i sundhedssektoren eller alle mulige andre selvvalgte årsager?«
»Så handler det også at definere, hvad formålet er med at lave en intensiv teststrategi. Er det for at bremse epidemien, er det for at skabe tryghed blandt borgerne, eller er det for at få et overblik over, hvordan epidemien breder sig? I foråret tror jeg, at der var en del, der tænkte, hvad formålet lige var med de testinitiativer, der blev igangsat.«
Vigtigt med fælles fagligt fodslag
Du var den eneste lægefaglige ekspert i ekspertgruppe – havde du nogen betænkeligheder ved det?
Som fagperson er det ikke er min opgave at udtrykke en bekymring over noget eller gøre mig til dommer over politiske udtalelser eller beslutninger
Lars Østergaard, klinisk professor
»Ja, det havde jeg, og undervejs i projektet inviterede Jørgen Grønnegaard og jeg derfor en gruppe faglige eksperter inden for området til et møde, hvor vi gik de ikke fortrolige ting igennem og også lavede nogle tilretninger. Det var en vigtig del af processen for mig at vide, at der blandt mine kolleger var enighed om den information, der blev angivet i rapporten, så jeg stod på et solidt fagligt grundlag.«
Der er mange eksperter inden for det her område. Hvorfor tror du, at Jørgen Grønnegaard valgte at bede dig om at deltage i ekspertgruppen?
»Ha ha … jeg tror da, at jeg var den sidste han spurgte, de andre havde sikkert sagt nej. Det spørger jeg Grønnegaard om en dag.«
Hvorfor sagde du ja?
»Jamen, jeg var da ekstremt beæret og så det som en spændende mulighed for at arbejde sammen med en gruppe mennesker, der er virkelig kloge på nogle faglige områder, jeg ikke kender noget til. Da Jørgen Grønnegaard spurgte, om jeg ville være med, tænkte jeg, at det godt nok var et ambitiøst projekt at skrive så stor en rapport på et halvt år, men jeg havde jo aldrig prøvet det, så jeg måtte bare sige ja. Når han nu sagde, at det godt kunne lade sig gøre.«
»Som fagperson skal jeg gøre mig til dommer«
Du er fagperson til fingerspidserne. Hvordan var det at opleve, at den rapport, du har været med til at skrive, blev en del af et politisk spil?
»Når det gælder hele den her debat om, hvorvidt nogen har udtrykt sig forkert til et pressemøde eller ej, så er der jo tale om en politisk diskussion. Som fagperson er det ikke er min opgave at udtrykke en bekymring over noget eller gøre mig til dommer over politiske udtalelser eller beslutninger. Så det prøver jeg at afholde mig fra, selvom det er svært. Især fordi faglige og politiske vurderinger uvægerligt flyder sammen under en epidemi, som vi har oplevet det seneste år.«
»Jeg synes, at mediedækningen af rapporten har båret præg af et manglende proportionalitetsprincip. Det handlede mest om at finde 2 sætninger ud af mere end 600 sider og så gå i dybden med dem. Hvis man læser hele rapporten, må man nok sige, at på det Sundhedsfaglige område er det gået ret godt. Så er der som sagt nogle skønhedsfejl, vi kan lære noget af. Men jeg kan godt anerkende det helt enorme vilde arbejde, der ligger til grund for de beslutninger, der blev truffet på meget kort tid. Det er imponerende, at man har formået at gøre det på en så god måde overordnet set.«
