Mens langt de fleste kan vende tilbage til deres almindelige hverdag, når de er raske efter et sygdomsforløb med coronavirus, er der nogle, der oplever senfølger som f.eks. åndenød, hjertebanken, smerter i muskler og led og koncentrationsbesvær. For at samle den eksisterende viden om senfølger, både herhjemme og internationalt, har Sundhedsstyrelsen oprettet en faglig følgegruppe for på den måde at blive klogere på, hvordan mennesker med senfølger efter COVID-19 bedst håndteres i sundhedsvæsnet. Medlemmerne af følgegruppen, der allerede har holdt...