Læger er forkælede børn, som er blevet forkælede voksne

Læger er forkælede børn, som er blevet forkælede voksne Læger og journalister har det til fælles, at de ofte kommer fra meget velstillede og veluddannede hjem, fremgår det af ny bog. Det kan skade kommunikationen til de brede masser, mener kritikere

Kære læger. I vil sikkert hade at få det at vide, men evidensen taler sit klare sprog: I læger og vi journalister ligner hinanden. En smule på mange områder og rigtig meget på et punkt: Generelt er vi forkælede børn, som er blevet store og nu er forkælede voksne.

Det dokumenteres i Gitte Sommer Harrits og Søren Gytz Olesens interessante analysebog ’På vej til professionerne’, som sætter fokus

på professionsidentiteten hos de studerende, der er i gang med en professionsuddannelse. Gitte Sommer Harrits og Søren Gytz Olesen er to sociologer fra Aarhus Universitet og VIA University .

Analysen ser på en bred række af uddannelser: Læger og sygeplejersker, jurister og socialrådgivere, journalister og ingeniører for blot at nævne nogle af dem. 5.303 studerende fra forskellige professionsuddannelser i Midtjylland har medvirket i analysen, heriblandt 970 medicinstuderende fra Aarhus.

Fra velhaverhjem
Både medicin- og journaliststuderende ligger i top, når det handler om at komme fra veluddannede og velstillede familier.

Hhv. 35 pct. og 36 pct. af medicin- og journaliststuderende har fædre med lang, videregående uddannelse, og 39 pct. af de medicinstuderendes fædre og 35 pct. af de journaliststuderendes fædre er højere funktionærer. Så høje procentsatser inden for de to kategorier når ingen andre uddannelser.

Over halvdelen — 52 pct. — af de medicinstuderende har da heller aldrig oplevet økonomisk usikkerhed under opvæksten, og hos de journaliststuderende er tallet 42 pct.

Og den socialt forkælede barndom trækker lange, gyldne tråde op gennem egen uddannelse og karriere.

Journalist- og medicinstuderende oplever således på studiet, at mor og far derhjemme stadig spæder til økonomien. 53 pct. af de journaliststuderende og 49 pct. af de medicinstuderende får en kærlig og særdeles kontant hilsen fra mor og far hver måned.

Som færdiguddannede distancerer lægerne sig dog økonomisk til journalisterne — den gennemsnitlige indkomst for læger var i 2009 856.383 kr. ifølge bogen, mens den for journalister var 484.850 kr.

De fleste andre professionsuddannelser, som er med i bogen, har dog en gennemsnitlig indkomst på under 400.000 kr.

 Den økonomiske forkælelse kan give bagslag, mener DR’s sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling, som er både læge og journalist.

»Udviklingen har været sådan, at begge faggrupper lønmæssigt og ressourcemæssigt efterhånden tilhører eliten, og det gør desværre, at læger som faggruppe ofte kommunikerer hen over hovedet på befolkningen. Og journalister har det med at skrive mere til hinanden end til læserne. Erik Olaf-Hansen, der i mange år skrev om sundhedsstof i Politiken, skrev i sin afskedskronik, at ’læger har altid fortalt mig, at ord er farlige i en journalists mund. De er endnu farligere i en læges’,« siger Peter Qvortrup Geisling.

Læger ligner ikke journalister!
Selv om bogen og statistikkerne kan pege på sammenfald for de sociale forhold for læger og journalister, så tror Charlotte Strøm, som også er både læge og journalist, ikke, at ret mange læger oplever, at de ’ligner’ journalister ret meget.

»Når jeg fortæller en læge, at jeg er journalist, er svaret tit: ’Åh, nej!’, mens det omvendt giver dem tryghed, at jeg fortæller, at jeg er læge,« siger hun.

»For en journalist er vinklens skarphed hellig. For en læge indebærer det ,at en masse kontekst og baggrundsinformationer må skæres fra, og de vil derfor opfatte data beskrevet ganske unuanceret og måske utilstrækkeligt eller ligefrem misvisende. Det er dét, der er forklaringen på, at læger sjældent har lyst til at snakke med journalister,« siger hun.

»En læge vil oftest kommunikere efter en trekant, hvor spidsen er øverst og basen nederst, mens journalister kommunikerer efter den omvendte nyhedstrekant. Når jeg forklarer denne forskel for lægekolleger og -venner, går der et lys op for dem, for rigtigt mange opfatter journalistik som overfladisk og til tider useriøst. Det kan det selvfølgelig også være, men behøver det ikke, der findes bare forskellige tilgange til at få sit budskab ud,« siger Charlotte Strøm.

Forskellene
Selv om læger og journalister har den økonomiske forkælelse til fælles, så er der også en række forskelle mellem de to fagggrupper. Journalister skiller sig bl.a. ud ved at have den højeste politiske interesse, mens f.eks. ingeniører og læger ligger lavere.

49 pct. af journalisterne diskuterer ofte politik. Blandt studerende til bygningsingeniør er det tre pct. og blandt læger 25 pct..

Kulturforbruget er også kortlagt. Mens teologerne ligger i top, når der skal lyttes til Miles Davis eller Stravinsky, er det en tredjedel af journalisterne og lægerne, der har det på cd-afspilleren, mens læger og journalister er fælles om interessen for klassisk dansk litteratur og krimier.

Det er ikke overraskende, at der er stor politisk interesse blandt journaliststuderende. Kun teologerne angiver også, at de ofte diskuterer politik med venner eller familie. Resten af professionsuddannelsernes studerende diskuterer kun sjældent politik. Det er udpræget inden for sundhedsområdet.

43 pct. af sygeplejerskerne og 54 pct. af de fysioterapeutstuderende diskuterer sjældent eller aldrig politik. Blandt de tekniske uddannelser såsom ingeniør siger 62 pct., at de sjældent eller aldrig diskuterer politik med andre.

Den interesse for politik, som medierne lægger for dagen, spejles altså ikke af en interesse blandt store dele af læser- og lytterskaren.

Måske er det en af forklaringerne på, at journalisterne bliver slået i hartkorn med politikere og spindoktorer, og at journalisters troværdighed er så lille, har afdelingsforstander Hans Henrik Holm fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole tidligere været fremme og sige.

Bureauet Radius’ omdømmeundersøgelse fra 2011 viser da også, at journalisters anseelse er helt i bund og på niveau med politikere og spindoktorer. De når 2,4 på en skala fra 1 til 5, mens læger sammen med sygeplejersker topper troværdighedskalaen med et gennemsnit på 4.

»Selvom læger ligger langt højere på troværdighedsskalen end journalister, når man spørger befolkningen, så tror jeg, at procentdelen af brodne kar er stort set den samme i begge brancher. Der er journalister, jeg nødigt vil i kløerne på, og der er læger, der ikke skal have lov til at fjerne min blindtarm,« siger Peter Qvortrup Geisling.

Skriv kommentar