Camilla Rathcke fortsætter i rollen som formand for Lægeforeningen. Det står klart efter Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Kolding, der fandt sted 12.-13. maj. På mødet skulle der peges på en formand for de næste to år, og da der ikke var nogen modkandidater, faldt valget endnu engang på Camilla Rathcke. Det skriver Lægeforeningen i en pressemeddelelse. Den genvalgte formand ser frem til at fortsætte arbejdet med at forbedre sundhedsvæsenet: »Jeg er stolt over at få lov til fortsat at stå i...
