Stadig flere nyuddannede læger vælger at arbejde i udlandet, og over 500 danske læger arbejder nu i Norge. Da der samtidig er en markant mangel på læger flere steder i Danmark, kan en tvungen arbejdsperiode i Danmark, en slags værnepligt, være en løsning, lyder det fra blandt andre Claus Brøckner Nielsen, der er lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland. »Vi har nok omkring 15 til 20 procent ubesatte lægestillinger, og det er mange. Jeg synes godt, man kunne begynde at overveje...
