Lad os sætte fokus på de store patientgrupper

Lad os sætte fokus på de store patientgrupper Vi skal hjælpe hinanden med at undgå et uheldigt og ensidigt fokus på specialfunktioner. Lad os i stedet tale hovedfunktionsniveauet op, til gavn for alle, skriver centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Først og fremmest tak til Mads Koch Hansen for hans ros af den nationale specialeplan. Vi er selvfølgelig helt enige i, at den har sat et positivt præg på kvaliteten på de danske sygehuse – den kvalitet, som skal komme patienterne til gode. Vi er også enige i, at der har været meget fokus på specialisering og centralisering – måske også for meget – og det har været drevet af regioner, fagfolk, politikere og Sundhedsstyrelsen. Nu er det tid til at fokusere på de store sygdomsgrupper, generalist kompetencer, tværfaglighed, multisygdom og det primære sundhedsvæsen, men uden at vi giver køb på det, vi har bygget op.

For lad os slå det helt fast: Specialeplanen er til for at øge kvaliteten i behandlingen. Specialeplanen har patienten i fokus – ikke læger, sygehusejere eller administratorer.

Principper som ’øvelse gør mester’ og ’kvalitet frem for nærhed’ er fortsat bærende i specialeplanen, fordi vi ønsker at skabe et fundament, der kan sikre den bedst mulige overlevelse og mindst mulig sygelighed.

Det bør ikke være et mål i sig selv at afskaffe funktioner – det kan have uheldige konsekvenser, og ingen patienter bør tages til gidsler i sådanne procesmål.

Når det er sagt, så gør vi os altid overvejelser om, hvilke konsekvenser en evt. samling har for nærhed og for patienternes hverdagsliv.

Der er heller ikke altid, at samling er den eneste eller den rigtige løsning på de kvalitetsudfordringer, der opstår.  Derfor har vi i den senere tid arbejdet med at sikre kvalitet på andre måder end samling ind i specialeplanlægningen – senest ved den Nationale MDT for kræft i bugspytkirtlen, og vi håber, at se flere gode eksempler på samarbejde på tværs af landet, også hvor det er lægen, der flytter sig.

Fokus på store patientgrupper

Mads Koch Hansen taler om at »løsne grebet«, og det har vi sådan set allerede haft fokus på. I den seneste runde af specialeplanlægningen i 2017 reducerede vi antallet af specialiserede funktioner, og nogle funktioner ophørte med at være specialiserede, såsom behandling med biologiske lægemidler, selvmordsforebyggelse og unikompartmentelle knæalloplastikker, og andre gik fra at være højt specialiserede til at være regionsfunktion, eksempelvis diskusproteser.

Specialeplanen giver et fundament for stærk kvalitetsudvikling inden for områder med et lille patientvolumen og høj kompleksitet. Men specialeplanen kan ikke stå alene.

Men det bør ikke være et mål i sig selv at afskaffe funktioner – det kan have uheldige konsekvenser, og ingen patienter bør tages til gidsler i sådanne procesmål. Så kan vi for alvor komme til at opleve ulighed i sundhed.

Det vi rigtig gerne så var, at vi hjælper hinanden med at undgå et uheldigt og ensidigt fokus på specialfunktioner. Lad os i stedet tale hovedfunktionsniveauet op, til gavn for alle – både de patienter, der fejler noget almindeligt og de mange læger, der heldigvis også brænder for at hjælpe de store patientgrupper. Lad os sætte fokus på bevægeapparatet, funktionelle lidelser, KOL mv.

Fundament for stærk kvalitetsudvikling

Endelig efterlyser Mads Koch Hansen mere åbenhed fra vores side om den rådgivning og de beslutningsprocesser, der ligger bag, når der sker ændringer i specialeplanen.

Om vi er åbne nok og lader os rådgive af de rigtige er selvfølgelig op til andre at vurdere. Men vi har et særligt fokus på netop det punkt. Sundhedsstyrelsen skal træffe faglige, fornuftige, velovervejede beslutninger, når det handler om specialiserede funktioner. Og vi gør vores bedste for at indhente den bedst mulige faglige rådgivning til det arbejde.

Læs også: Specialeplanen 2.0

Samtidig forsøger vi at være transparente, deler gerne vores materiale, skriver nu i alle notater, hvem der har rådgivet os, udleverer materiale uden aktindsigt osv.

Vi rejser også mere end nogensinde og forsøger at komme ud i landet – og jeg tror, nogle vil nikke genkendende til, at vi gerne vil tale om de store sygdomme, og gerne vil tale om, hvordan vi styrker hovedfunktionsniveauet.

Vi deler Mads Koch Hansens glæde ved data, men desværre kan man ikke måle kvaliteten af alle specialfunktioner direkte, og hvis vi forsøgte, ville det blive et stort administrativt monster. Specialeplanen giver et fundament for stærk kvalitetsudvikling inden for områder med et lille patientvolumen og høj kompleksitet. Men specialeplanen kan ikke stå alene.

Og ja, vi ønsker alle den bedste behandling af vores patienter. Og svaret er et gennemtænkt, fagligt stærkt sundhedsvæsen med fokus på patienten – og det er vi fælles om at skabe.

Skriv kommentar