Man siger, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget. I løbet af coronakrisen har vi set en markant stigende anvendelse af telemedicin – eller mere abstrakt: ’virtuelle kontakter’ og mere konkret videokonsultationer uden ’kuffert’ med forskelligt måleudstyr. Den snakkende klasses evige handlingsløse snak om disruption og innovation er med corona-krisen blevet erstattet af handling og fornyelse i sundhedsvæsenet. Det centrale spørgsmål er, om det holder ved på den anden side af krisen. Måske – men…...